Boligforeningen #15

Han nåede det lige inden lukketid, og da jagttrofæet lå og klirrede i posen, havde han travlt med at komme hjem igen. Hans zig-zaggende skridt fyldte hele fortovet – som en mand, der ikke havde meget respekt for kantsten.

Han havde cowboybukser på. Af den slags, som bare får et ekstra opsmøg, når benlængden ikke længere kan følge med taljemålet. Lædervesten var fyldt med blanke emblemer, og med den store cowboyhat over det skægfyldte ansigt lignede han en vagabond, der havde mistet sin landevej.

Nu fulgte fortovet ham hjem til lejligheden, hvor de billige øl fra røvdamens supermarked måske kunne få boligforeningen til at lugte lidt af frihed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.