Boligforeningen #20

Agnes holder sig ellers ikke tilbage, når man møder hende. Faktisk er det blevet sådan, at man kan finde på at gemme sig bag et hjørne i opgangen, hvis man kan høre hendes stemme.

Det er ikke, fordi man ikke har lyst til at høre det lokale sladder. Men Agnes har problemer med hukommelsen – eller måske har hun ikke. Hun fortæller i hvert fald de samme historier igen og igen. Og de varer ALDRIG under et kvarter.

Det har derfor været nemt at konkludere, at Agnes altid har lyst til at sludre.

Men i den konklusion glemte man, at sladdermesteren skal have tid og ro til at skaffe sine historier.

Og historierne hang i luften den aften. Den ekstreme varme havde fået folk ud på altanerne, og altaner er bedragere på den måde, at folk føler, de kan gemme sig bag lejlighedens privathed samtidig med, at de er udenfor.

Denne aften havde en ung pige forladt en overfyldt stue for at bruge altanen til en privat telefonsamtale:

”Er du gået i seng? Nå. Ummm. Nå. Ok. Jamen, så vil jeg ikke forstyrre”

Skuffelsen og ydmygelsen var så omfattende, at den kravlede ind ad de mange åbne vinduer. Og på de andre altaner lagde den sig som et tykt lag af fremmede menneskers elendige liv. Men pigen var heldigvis ikke bevidst om det. Hun troede, hun var helt alene.

Den følelse må dog være forsvundet det øjeblik en venlig kvindestemme sagde:

”Nå, Agnes, er du kommet ud på altanen i aften?”

Det var tydeligt, at kvinden på altanen først lige var kommet til. Hun var ikke klar over, at vi lige havde været – og nogle af os ganske ufrivilligt – vidner til ødelagte forventninger hos et andet menneske.

Jeg troede egentlig ikke, Agnes kunne formulere sig så utydeligt. Måske var det slet ikke et ord, hun sagde. Måske var det bare en lyd, der skulle tilsløre, at hun mest af alt havde lyst til at vrisse: ”Schysh! Jeg lytter!”

Det var en dyb halslyd. ”Brreh”. Sådan lød det fra min plads i min seng, hvor jeg – ganske ufrivilligt – var vidne til det hele.

Det var lyden af sladdermesteren, der blev forstyrret i et vigtigt stykke lyttearbejde.

En tanke om "Boligforeningen #20"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.