Arbejdshesten og fjolser med pisketrang

Det er cirka et halvt år siden, min kæreste besluttede sig for at satse på sit forlag på fuld tid. Det har været nogle travle måneder, hvor arbejde og fritid er smeltet sammen. Men det er også ret så fantastisk at se et menneske, der elsker sit arbejde i den grad.
Bevares, vi koger ind imellem suppe på gamle skruer og klæder os i laser, vi finder i de riges skraldespande, men det er sådan, det er, når man vil bygge noget op. Senere skulle det hårde arbejde gerne kaste lidt af sig, så der bliver råd til at krydre skruesuppen med lidt næring.

Min kæreste tager sit arbejde meget alvorligt. Det bliver han ligesom nødt til, da alt hans tid og alle hans penge ligger i det lille forlag. Til gengæld er der en stor del af omgivelserne, der tilsyneladende opfatter hans arbejde som spild af tid. Og når de ikke bare vælger at ignorere hans virksomhed, finder de det nærmest umuligt at holde de lunkne fesenheder tilbage. De begaver ham gerne med giftige snigere som blandt andet:

  • Kan jeg ikke bare få nogle gratis tegneserier?!
  • Gud, jeg troede slet ikke, du havde lavet så meget. Jamen, mener du det alvorligt med det der forlag?
  • Jæ forstår ikk det, du laver, så det er nåjet lårt, ikk’å.
  • Det kommer ikke til at gå, for det gjorde det ikke, da jeg selv prøvede.
  • Når det går galt, kan du jo altid få et rigtigt arbejde

Det er den der sære jydementalitet (danskermentalitet?), hvor man tror, at det bedste, man kan gøre for nogen, er, at nedgøre dem. Man ska’ jo lig’ hold’ begg’ si’ bien på æ jord, så man æt flywer højere, end æ winger ka’ bær’, æt osse.

Jeg har da helt på fornemmelsen, at den fesne del af omgivelserne ville tage ham mere alvorligt, hvis han havde brugt bankens velvillighed på leje et fancy erhvervslokale, ansætte en sekretær og lease en luksusbil. Fordi vi tilsyneladende ikke er kommet en skid videre end ”du er, hvad du ligner.”
Er vi ikke snart færdige med at hylde dem, der lever over evne? Vi taler så meget om iværksætteri, men så længe vi ikke har drejet vores tankegang over på, at det også drejer sig om rigtigt arbejde og rigtige penge, når det bare er et enkelt menneske, der har satset alt på det, der virkelig giver mening, er det ikke andet end endnu et hult begreb.

Min kæreste investerer tid og helt ægte penge i sin virksomhed, så nej, du kan ikke bare lige få nogle gratis tegneserier.
Til gengæld bliver vi simpelthen så glade, når nogen finder noget, de har lyst til at købe i hans hurtigt voksende udvalg. Så husk ham lige, hvis I kommer i tegneseriehumør (eller børnebogshumør, eller romanhumør – der er alt muligt spændende på vej). Hans egen webbutik er lige her: Forlaget Damgaard, men sagerne kan også bestilles hjem hos de fysiske boghandlere.

22 tanker om "Arbejdshesten og fjolser med pisketrang"

  1. Mette

    Jeg forlod Danmark fordi jeg ikke kunne holde ud, at man ikke må være go’ til noget og alt det du også beskriver…. Lortesygdom tvang mig tilbage, da min mor var den bedste hjælp og min engelske mand eeeeeelsker Danmark. Jo jo, vi trives men må da også høre for vi lærer vores børn engelsk (farmor og farfar skulle da gerne tale med deres børnebørn, ik’), at de er synd for vores børn jeg er syg m.m. Jeg lukker ørenerne, det er jeg nødt til. Vores unger har aldrig kendt mig rask og er superseje og står aldrig i kø i Legoland! De har det sgu godt nok:) Tilbage til din seje kærste. Fedt med hans forlag – I er seje:)

    Svar
    1. Hazel

      Nå, jeg er noget mere begejstret for Danmark (og Jylland) og dertil hørende mentalitet, end du og Anne tilsyneladende er, men jeg må vist også bare konstatere, at jeg har vundet lotteriet med min omgangskreds. For jeg kan heldigvis slet ikke genkende de her historier fra mit eget liv. Især det der med at kunne tale britisk engelsk fra barnsben synes jeg mest af alt er noget, der har fået folk til at falde bagover af benovethed – på trods af det jo faktisk på ingen måde er min egen fortjeneste. Er under alle omstændigheder sikker på, at det er en kæmpe gave til jeres børn, at I giver dem begge sprog, så I får heja-råb herfra :)

      Svar
      1. annebredahl Forfatter

        Jeg er meget begejstret for mange ting ved danskere og jydementalitet. Men jeg synes så også, at jeg personligt får utrolig meget opbakning fra mine omgivelser. Det er nok derfor, jeg bliver så sur og skuffet over, at min flittige og meget dygtige kæreste møder så meget modstand.

        Svar
    2. annebredahl Forfatter

      Det mærkelige er, at der sjældent mangler ros til dem, der buldrer op om deres egne fortræffeligheder – uden de nødvendigvis har noget at have det i. Men underspillet dygtighed er vi altså ikke så vilde med. Mennesker er sære.

      Og så kan vi jo bedst lide det beskedne skole-engelsk. Min søn har lært sig selv engelsk blandt andet ved at chatte med børn fra hele verden, men mange mennesker opfører sig, som om det ikke rigtig gælder.

      Svar
  2. Anne From

    Jeg oplever, at jo mere kreativ branchen er, jo mindre er forståelsen for, at det kreative produkt koster penge. Jeg arbejde på et billedbureau, hvor det ikke var unormalt at blive tilbudt “et par flasker god vin” for et billede, for meget kan sådan en bette fil/print da koste? Nu arbejder jeg på en Arkitektskole, hvor det heller ikke er unormalt at menigmand ringer for at høre, om det ikke ville være et super sjovt projekt for de studerende at tegne en ny garage til vedkommendes parcel på Fyn (igen er betalingen noget med æren og vin)

    Svar
    1. annebredahl Forfatter

      Jamen, det er jo helt tosset, at man slet ikke respekterer, at et kreativt produkt har høj værdi i både tid, ide og penge. Man ser et foto og tænker automatisk, at der ikke er mere i det end det produkt, der ligger lige foran en – og vi kan jo alle tage et billede.
      Kors, mand. Folk kan være så fladhjernede. Kan man betale med ære i Rema?

      Svar
  3. Aprikots

    Folk er dumme! Og idioter! Og fjolser!! Og ikke værd at høre på!

    BASTA!

    Før jeg gik ned med stress arbejdede jeg også næsten 80 timer om ugen på alt muligt, bl.a. at starte op som selvstændig, og det var kun mit ordinære arbejde jeg fik løn for. Det var 30 timer om ugen.

    Folk dukkede mig også konstant når jeg snakkede om at jeg ville starte op som selvstændig! Jeg synes det er fedt at din kæreste har turdet tage springet! Og jeg håber det lykkes på det lange løb! :-)

    Svar
    1. annebredahl Forfatter

      Det er simpelthen så tarveligt, at folk ikke bakkede dig op. Har du så helt opgivet drømmen om at blive selvstændig?

      Svar
  4. Hazel

    Hold op, hvor er det langt ude, at folk tror, at de kan bede om ting gratis på den måde! Det er næsten så jeg sidder her i min stue og hidser mig lidt op. Held og lykke til Hr. Damgaard i hvert fald, er sikker på, at det nok skal blive en succes :)

    Svar
    1. annebredahl Forfatter

      Tusind tak. Han er simpelthen så glad og overvældet over den opbakning, der rammer ham lige nu.

      Svar
  5. Carry My Style

    Tankevækkende indlæg. Jeg er selvstændig tekstforfatter, så jeg kender til nogle af de ting, du nævner – plus, at jeg altid har gang i flere forskellige ting, så jeg har også forskellige taktikker til at klø på. Et er bl.a. også at lukke ørerne for negative bemærkninger, da det kun kommer fra folk, som slet ikke er spiller på banen, men som bare observerer, siddende i deres trygge osteklokke. Jeg har siden hen lært fra flere succesfulde mennesker, at man faktisk ofte bør lukke helt af for kritik, fordi det sjældent kommer fra folk, der vil én det bedste/har ordentligt kendskab til problemstillingerne, så det har faktisk givet mig lidt ro i sjælen. Jeg er jo opdraget med, at man da altid skal være åben over for kritik, for hvis man synes det er en gang hø, de lukker ud, er det jo bare fordi, at man ikke er modtagelig…
    Men sådan har jeg det ikke længere. Det er okay at ignorere kritik, som man ikke føler kommer fra et godt sted.
    Held og lykke med forlaget – jeg synes det er supersejt og hepper på ham/jer:-)

    Svar
    1. annebredahl Forfatter

      Du har simpelthen så meget fat i det rigtige. Man bør altid lige kigge lidt nærmere på dem, der siger de trælse ting, for hvad kan de overhovedet bidrage med?! Det fylder bare så meget, når man er ny og lidt usikker, men med tiden bør man udelukkende lytte til det konstruktive og gode.

      Svar
  6. Mette

    Anne, det er et mega fint lille forlag med nogle seriøse udgivelser og høj kvalitet! Jeg er sikker på at det nok skal vokse sig stort. Jeg glæder mig til at læse din bog :-)

    Svar
  7. Mette

    Hej Anne
    Vi kender (kendte) faktisk lidt hinanden (skøjteveninde med din søster ;-)) og jeg har længe fulgt med på sidelinien hos dig, uden at give mig til kende.
    Men nu er jeg altså nødt til det. For fårk hvor er det sejt gået af din kæreste! Og af dig, som bakker op, støtter og skriver sådan noget her.
    Her sidder jeg selv med min lille (læs: store) selvstændig-designer/kunstner-drøm og tør ikke rigtig at sige den højt fordi jeg ikke magter at forsvare den overfor de der typer, som du skriver om. For dem kender jeg også. Og får en lille smule spat af mig selv for at lade mig diktere af dem og af (danske) normer.
    Så jeg hepper på din kæreste, dig, mig og alle dem brænder for en sag. Jeg tror godt jeg ved, hvem der har fat i den lange ende.

    Svar
    1. annebredahl Forfatter

      Kære Mette, hvor er det sjovt og rart at høre fra dig. Tænk at du har haft lyst til at følge med.
      Jeg kiggede lige på nogle af dine ting, og det viser sig, at jeg kendte rigtig meget af det i forvejen. Alt tyder på, at du er godt på vej til at blive stor, og de der nederen normer bør finde noget andet at gå op i.
      Du er helt fantastisk dygtig. Både kæreste og jeg er vildt imponerede.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *