Den bedste dag

Lyden af mennesker i flok kan meget nemt gøre mine hjerne slap. Og fornemmelsen af mennesker i flok kan forstærke min efterhånden indgroede ensomhedsfølelse, fordi jeg ikke kan deltage flokkeriet i det omfang, jeg vil.

Det var nogle af årsagerne til, at jeg ikke ville have en udgivelsesreception.
Men forlæggeren insisterede. Jeg piver altid over, at jeg aldrig bliver fejret, så når der er en oplagt lejlighed, kan jeg godt droppe martyrmasken. Da min veninde, Dorte, så oven i købet havde fundet den helt perfekte lille kaffebar til lejligheden, begyndte mine modargumenter at se temmelig visne ud.
Så i går klokken 17 var der reception.

Tiden før receptionen gik med at have nerverne hængende ud af porerne. Det dulmede en del at have besøg af Marianne, der var så sød at lade, som om hun ikke så, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at kvæle nervøsiteten med store mængder mad. Da hun tog hjem, kastede adrenalinen mig rundt på vægge og lofter, og der spænede jeg rundt, til Dorte og hendes mor kom og hentede mig.
Forlæggeren og den 10-årige var allerede taget af sted. ”For at gøre klar på kaffebaren” kaldte vi det. Men det hed nok i virkeligheden ”hun skal vist lige have lidt tøjkrisero.”

Min selvintrigante hjerne havde på en eller anden måde overbevist mig om, at min egen reception kunne blive en lidt træls affære, hvor jeg igen ville blive ramt af ”det forkerte liv”-følelsen. Men min hjerne kan være den største idiot, for den reception var så fantastisk, at jeg stadig bliver grådlabil, når jeg tænker på den.
Stille og roligt gik det op for mig, at folk faktisk kom. Og at de kom for at se mig. Hver gang jeg så et kendt ansigt i døren, var det som at se tryghed i fysisk form. Det var mine mennesker, der kom. Det var mine bedste venner, mine nye venner, min gamle og nye familie og gamle venner, som jeg ikke havde set i mange år.
Da Camilla, som jeg voksede op sammen med, stod i døren, blev det for overvældende, og jeg begyndte at græde. ”Stop så! Ellers begynder jeg også,” sagde hun og reddede mig fra at tilbringe resten af receptionen med vræleansigt på.

Nu er min lejlighed fyldt med blomster, chokolade, vin og de dejligste sager. Og jeg er fyldt med en taknemmelighed så stor, at jeg ikke rigtig har plads til andet indeni.
Tænk, at en dag, der begynder med, at man vågner efter en drøm, hvor man syer fyldet fast i en sandwich, kan blive en af de bedste siden totusindeetheltandetliv.

Tak til jer, der kom. Jeg savnede jer, der ikke kunne komme, men jeg forstår ret godt, at hverdagsliv kan komme i vejen.
Tak til alle jer andre, fordi I også bidrager til den følelse af rarhed, der overvælder mig lige nu.
Tak til Kirsten og Anna (?) (Undskyld, jeg kunne knapt nok huske mit eget navn) fra Bülows Kaffebar i Jægergårdsgade. Mennesker, jeg ikke kendte i forvejen, som gjorde så meget for, at min dag skulle blive god.

Her kommer en række billeder i tvivlsom kvalitet. Gid jeg havde taget mange flere:

image (4)

Der blev hurtigt fyldt op.

foto (3)

Anders og Hannah væltede direkte ind i en meget naturlig samtale.

image (3)

Olli og Dorte var diskrete og lod, som om de ikke så, jeg var i gang med at tage et billede.

image (1)

De fleste gik ud i solen. Men nogle blev inde og passede på mine dyrebare gaver. Min far ser ud, som om han tager sig en lille lur.

image

Anders læste højt af min bog på engelsk. Han mener, den har Oprah-potentiale. Stine var enig og meget begejstret.

image (2)

Nogle af de bedste mennesker i verden. Blandt andre Bettina, som jeg arbejdede sammen med i England for 3000 år siden.

image (5)

Helt overvældende. Jeg vidste ikke engang, jeg skulle have gaver, men første buket og chokolade var dukket op, allerede inden jeg kom (tak Tine). Tak alle! Allermest fordi I kom. Kan man godt holde flere receptioner for én bog?

9 tanker om "Den bedste dag"

  1. Teresa

    Ej hvor ser det bare dejligt ud. Hvor har du fortjent en dejlig dag med alle dine bedste! Det burde nærmest være en årlig tilbagevendende begivenhed, ikke? :-) TILLYKKE med alle de gode mennesker i dit liv og med bogen, selvfølgelig!

    Svar
  2. På nye eventyr

    Hjerter! Læste den halve bog sent i aftes. Lader lidt som om jeg kender dig rigtigt, i virkeligheden, selv om jeg absolut ikke gør. Stalkertypen ville alligevel ønske hun havde været til receptionen. Det ser fabelagtigt ud!

    Svar
  3. Muhu

    Nå, men nu tuder jeg også! Og nej, du kan ikke holde flere receptionen for en bog, men du kan bare skrive nogle flere bøger og dermed holde receptionen for dem….
    Og i skyndingen havde jeg så travlt med at fodre barnet af, at jeg helt glemte at købe bogen og få den signeret….så du skylder en krusedulle.
    Kys på dig fra mig….med cornflakes

    Svar
  4. Hazel

    Skønt at høre, at det blev en god dag :) Det har du fortjent! Havde jeg ikke boet i den anden ende af landet, var jeg også gerne kommet forbi.

    Svar
  5. Mrs. Something

    Kære Anne,
    Jeg har skrevet et par ord om dig, men af en eller anden grund kan jeg ikke linke til selve indlægget, så du får linket til min blog (hvor det ligger som det øverste, lige nu i hvert fald).
    *Knus og kram

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *