Boligforeningen #31

Det plejer at være på bagsiden af huset, de viser deres begejstring for hende. Enlig blond kvinde kan knapt nok stikke en fod ud på altanen, uden der står noget mand nede på stien med nakken foldet bagover i en retning, der burde være umulig.
”Nå, jeg må hellere komme hjemad,” råber de på skift, mens deres træsko gror fast i fliserne.

Denne dag befandt Enlig blond kvinde sig på forsiden af huset. Hun skulle vaske sin bil, og det kunne hun ikke klare alene, mente størstedelen af områdets mænd. Mens hun bukkede sig ned for at gøre kluden våd, sørgede de for at stille sig i en kreds om hende og bilen, så de lige kunne springe til, hvis der opstod en farlig situation. Statsministeren viste tydeligt, at han var lederen. Han gik helt hen til baljen med vand og sæbe og kiggede ned i den grundigt og længe, indtil han havde sikret sig, at blandingen var korrekt. Derefter gestikulerede han myndigt, så Enlig blond kvinde ikke var i tvivl om, hvordan man skulle køre kluden frem og tilbage på bilens tag.
Statsministerens grundige kiggen-på fik de andre mænd til at give op og gå. Bortset fra Verdens ældste mand, som i anledning af bilvaskeriet havde slæbt gangstativet i modsatte retning af sin egen bil. Han blev stående lidt endnu.

Statsministeren måtte videre, så han ikke lod Boligforeningen gå i forfald, og som ved et mirakel var Enlig blond kvinde alene derude på parkeringspladsen, mens hun i foroverbøjet stilling støvsugede bilen indvendigt. Der gik dog ikke mange sekunder, inden Statsministerens assistent havde opdaget, at den stakkels kvinde var overladt til sig selv uden supervision, så han sørgede for at læne sig opad den åbne bildør og kigge meget grundigt ind i bilen, mens hun tørrede instrumentbrættet af. Hans mund bevægede sig uafbrudt, mens hans blik tog sig et hvil på hendes bløde bagdel.
Hun så træt ud, da hun pakkede vaskegrejet sammen og låste bilen. Men i trætheden var der med sikkerhed også enorm taknemmelighed over den store hjælpsomhed, hun havde mødt. I Boligforeningen er man aldrig helt alene.

En tanke om "Boligforeningen #31"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *