Boligforeningen #32

Det sker, at politiet besøger Boligforeningen. De var her, da den vrede mand med kniven gik rundt på bagsiden af huset. De var her, da de store drenge med de vilde hunde overtog boldbanen. Og de var her i går.
Her er ikke utrygt. De rødnæsede mænd med de store maver drikker deres billige øl ude på bænken. Når de er færdige, rydder de op og går hjem, og det vildeste, der kan ske efterfølgende, er et par kælne host i retning af Enlig blond kvindes altan.

I går besøgte politiet en af de usynlige familier, som man aldrig ser hverken foran eller bag huset. Det var udramatisk. De høje solbrune og velfriserede betjente fulgte den unge mand ud til bilen. Han så ud, som om han var rullet direkte fra sengen og ned i tøjet to minutter tidligere. Stemningen var rolig, da den ene betjent beskyttede den unge mands hoved mod bilens skarpe kanter, og det nærmede sig det komiske, da bildøren ikke kunne lukkes på grund af en vildfaren sikkerhedssele.
Mens den anden betjent placerede den unge mands få ejendele i bilens bagagerum, kom en målrettet ung kvinde ud fra huset. Bilnøglen i hendes hånd pegede ud mod verden som en ladt pistol. Efter hende kom to ældre mennesker. Deres skridt var tunge, men nødvendige. Det var den unge mands familie. Søster, mor, far.
Søsteren satte sig ind på forsædet, mens forældrene kravlede ind på det bagerste sæde. Faren sad i højre side, så han havde udsigt til politibilen. Hans ansigt var stort, mens håret var begyndt at forsvinde og lignede en lille ø på toppen af hovedet. Han klemte sig op ad ruden, så det buskede overskæg må have rørt glasset. Han kunne ikke komme tæt nok på. I hans blik var der ikke vrede. Der var heller ikke forvirring. Der var bekymring. Det var en far, der havde drømt om noget bedre for sin lille dreng.

Politiet besøger måske snart Boligforeningen igen. Ikke for at besøge den usynlige familie, men for at tale lidt med Musiknabo om, at man skal have nummerplader på den bil, man kører rundt i.

2 tanker om "Boligforeningen #32"

  1. Hanne Uldum

    Hej Anne
    Jeg vil så gerne vide, hvordan det går med alle de personer, du skriver om. Det er fine observationer du gør dig, jeg tror der er gemt en lille spion i dig.
    Den med rundstykket vil jeg prøve, når jeg står i mit lejede boligforeningsrækkehus og observerer.
    Glæder mig til nr. 33.
    Sommerhilsen Hanne

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *