Jeg vidste jo godt, den var på lånt tid. Solen og følelsen af at være næsten rask.
Men alligevel kunne jeg ikke helt kende trætheden, da den vendte tilbage. ”Det går nok over om lidt,” blev jeg ved med at sige, men den sidder fast nu. Den kom snigende sammen med regn, fremtidsangst og sygdomssorg.
Jeg skal begynde på ny medicin. Det er mig selv, der har trukket tiden ud, fordi jeg ikke kunne overskue at blande en ny omgang bivirkninger ind i den raske sommer.
Jeg skal forholde mig til (endnu) en ny sagsbehandler. Et nyt menneske med nye meninger, nye ideer og måske ny uvidenhed.
Jeg skal være den kedelige ven, som siger nej og aflyser aftaler i sidste øjeblik. Jeg skal sige nej til de invitationer, som kræver klar tilbagemelding i god tid. Fordi mit helbred er uklart.
Jeg skal spekulere over, hvor mange i min omgangskreds der orker at holde fast i mig og min ustabilitet. Jeg skal forberede mig på at blive skubbet hen i flere mørke kroge, fordi jeg ikke har energi til at råbe op og holde fast, når jeg bliver glemt.
Jeg skal gøre mit bedste for at huske, at de seneste år ikke behøver at gentage sig.
Jeg skal huske, at det ikke kun er mig, der skal lære at leve med denne sygdom. Mine omgivelser skal også have plads til fejl.
Jeg skal huske, at sidste års elendighedsbefængte vinter er fortid, og fremtiden har en terrasse, som jeg kan sidde på, hvert eneste øjeblik solen viser sig.
Jeg skal huske, at det hele føles lidt værre, fordi jeg sov elendigt i nat.
Jeg skal huske at drikke en kop kaffe mere.
Anne Bredahl
Jeg kaster med hjerter efter din fremtid
Kram til dig Anne!!
Søde, søde Anne. Husk for guds skyld den terrasse. Og haven. Og kærligheden. Så snart jeg har vredet mig ud af de fangarme, der holder mig fast og har fået flyttet min gamle far til sit nye hus, så laver jeg en Århus weekend. Og dit navn står på én af dagene, ved du. Også selvom du skulle blive nødt til at aflyse. Så kommer jeg igen. Og har kager med til kaffen.
Kram Helle
Jeg sender en masse tanker din vej og krydser fingre for, at den nye medicin hjælper. Og så vil jeg dele det lille lys, jeg selv klynger mig til, når det ser allermest dystert ud: har du set, at man mener, at hormonet østriol muligvis har en rigtig god virkning på scleroseramte kvinder, når det bliver taget sammen med den nuværende medicin? Har du set, at forskerne tror, at statiner måske kan forsinke udviklingen i sygdommen i den progressive fase? Fremtiden ser ofte mørk ud – men det er også den, der bærer alt håbet.
Ja, du skal huske at sove. Og ja, du skal huske, at det ikke kun er dig der skal lære at leve med sygdommen som følgesvend. Jeg ved, at du gør det og sender mine bedste og varmeste tanker og en lille pose overskud <3
Kaffen! Husk altid kaffen! :)
Sødeste, fineste Anne. Værende vinterentusiast vil jeg sende så meget varm vintersol, jeg kan, i retning af dig og din nye, dejlige terrasse. Må du og Vinteren blive gode venner (igen?)! Ligesom overnaturlige væsener kan Vinteren komme til at nærme sig mennesker lidt kluntet og barsk, men den mener det slet ikke så hårdt. Vil bare gerne i kontakt.
Kære Anne din blog rammer mig lige i hjertet, jeg følger dig på IG, men det er først nu jeg får kigger her på siden. Dine tekster om din sygdom røre mig dybt og jeg føler med dig. Det er så svært at acceptere en kronisk lidelse, endeløse smerter og afmagten. Afmagten er nok det værste, det at man ikke kan styre sin krop – lige meget hvor hårdt jeg forsøger at fortrænge mine smerter er de der altid. Man er byrden, som altid har brug for hjælp af andre. I starten tager folk hensyn, men med tiden er man bare “hende” som er syg, hende man helst undgår, hende der melder fra, hende som ikke arbejder, hende der ikke bidrager…
Det er så dejligt at læse og genkende sig selv i dine tekster, jeg føler mig forstået og jeg føler mig mindre alene med smerterne. For uanset hvad folk siger, så kan de på ingen måde sætte sig ind i, hvordan det er, hvordan man fra den ene dag til den anden mistet sit tidligere liv. Jeg håber på en bedre fremtid for dig og håber at overgangen til det nye medicin går uden for mange bivirkninger. Mange tanker til dig