Mindre græd, mere glad

I går græd jeg. Med utrøstelighed og hulkelyde.
Det er det med pengene. Jeg kommer aldrig rigtig til at tjene nogen, og på den måde har jeg mistet muligheden for at ændre den økonomiske del af mit liv.
Jeg har ingen dyre vaner, jeg kan skrabe væk. Andre kunne måske finde nogle i mit kontoudtog, men jeg synes egentlig ikke, jeg skal pille Netflix og lidt bogindkøb ud af mit liv, fordi jeg blev syg.

Nogle mennesker siger, at andre mennesker kun er ude efter gratis penge. Penge fra kommunen er nasserpenge, siger de. Men så lad mig da lige fortælle, at langt de fleste af os hellere vil være fri. Fri! Tjene vores egen penge. Være fri af kommunen. Ikke bede om tilladelse til at rejse til sin fars fødselsdag eller til at tjene et par kroner på en bogudgivelse. Frihed fra evig sygdom. Frihed fra flovhed.
I går græd jeg, fordi jeg følte mig så fanget i den situation.

Hvert år tænker jeg, at jeg ikke har brug for et årsskifte for at se tilbage og planlægge fremad. Men i går så jeg lidt for tydeligt, hvordan min elendige sygdom skred lidt for hurtigt frem i 2014 og dermed isolerede mig endnu mere i mit hjem. Jeg så, at det stadig er dem, der aldrig spørger, hvordan jeg har det, der dømmer mig hårdest. Jeg så, at jeg er forbandet med en ugebladssygdom, som få ved ret meget om, men som helt utrolig mange føler sig som eksperter i.
Jeg så en flytning, vi hverken havde penge eller overskud til. Jeg så en hulens masse ingen penge.

Nu skider jeg altså på mine egne ideer om nytåret, for da jeg vågnede i morges, var jeg helt fyldt op med lethed og optimisme. Gu er jeg pissetræt af at være fattig, men jeg må simpelthen ikke opgive håbet om, at jeg kan ændre på det. Det ser måske urealistisk ud, men hvis jeg stopper med at tro på, at jeg selv har størstedelen af magten over mit liv, ser det alt for råddent ud derude.
Jeg skal skrive flere bøger. Først skrive, og meget senere bekymre mig om, om der overhovedet er nogen, der gider læse det. Det handler om identitet og drømme, der ikke er færdige med at forsøge at gå i opfyldelse. Giveopning er bare ikke en mulighed. Det må jeg aldrig glemme. Jeg må gerne have nededage og tude, men giveopning må aldrig ske!

I dag kan jeg sagtens se, at det var godt, vi flyttede. Der er frihed i vores lille hus, der føles, som om det altid har ventet på, at vi flyttede ind i det. Vi er pissefattige, men jeg vil aldrig mere være fanget i en lejlighed og græde over, at jeg ikke kan trække mig selv ud i luft og sol. Vores lille have er fuldstændig ligeglad med, om jeg ligner lort. Og om jeg står op eller ligger ned. Foråret og sommeren bliver magiske i år.

Det virker måske lidt fjollet, at en dato bestemmer, hvornår vi ser tilbage og kigger fremad. Jeg vælger at tro, at jeg godt kunne finde ud af det uden at hoppe ned fra en stol og trutte i et horn klokken 24. Men i dag er jeg bare så glad for, at resterne af tudeturen i går har et helt friskt 2015 til at bygge mange flere lag på følelsen af, at det hele nok skal gå.

Godt nytår!

IMG_6407

 

 

10 tanker om "Mindre græd, mere glad"

  1. Henny Stewart

    Nå, jeg prøver lige igen. Første kommentar blev slugt af et “mangel på kontakt med databasen-uhyre”. Det jeg ville sige var: Skriv bare løs. Det skal nok blive læst. Jeg vil gerne hermed afgive bestilling på din næste bog. Godt nytår!

    Svar
  2. Heidi Kjeldgaard

    Kære Anne .

    Først og fremmest : rigtig godt nytår til dig, din lækre dreng og din vidunderlige kæreste. Jeg HÅBER af hele mit hjerte, at det nye pr bringer masser af glæde, håb og optimisme med sig. Det har du – om nogen fortjent.

    Jeg ber til, at sygdommen bliver fra døren. Du behøver bestemt ikke flere attacks og håber du går blidt igennem året uden en masse medicinske nederlag.

    Jeg ved PRÆCIS , hvordan du føler det,med at være “en sag” på kommunen, at være på overførselsindkomst og være er jaget folkefærd i folkemunde, i medierne og fandeme også på Christiansborg.

    Jeg ville give hvad som helst for at kunne arbejde som hjemmesygeplejerske .
    Et job jeg elskede med alt hvad det indebar.

    Og mit fromme ønske for 2015 er , at jeg bare gerne vil bibeholde min gangfunktion , så jeg stadig kan gå en lille tur med vores lille hund , en tur med min lille 8 årige datter eller en lille tur med min mand. Jeg kan ikke engang holde hverken min datter eller min mand i hånden under sådan en tur,Fordi jeg i sommers begyndte at bruge rollator .

    Dét har jeg minsandten også tudet mine modige tårer over flere gange.

    Vi er bestemt heller ikke rige. Men vi klarer os da. Vi bor også i et bette rækkehus i en boligforening og vi mangler ikke noget( andet end penge på opsparingskontoen haha)

    Mange kærlige hilsner til dig fra mig

    Heidi

    Ps- jeg GLÆDER mig til flere bøger fra din hånd❤️

    Svar
  3. mette

    Anne, jeg har købt din bog. Og det er den sværeste bog jeg nogensinde har købt. Fordi jeg havde brug for at købe den. Fordi du har skrevet dig selv ned, og derfor kan være en forstående sjæl for min mor der er ramt af ALS, når hun har overskud til at række ud. Den bog er vigtig. Tak for den og for dig. Så skriv endelig videre – også selvom du ikke bliver rig. For du beriger.

    Svar
  4. Tine Bay

    Du skal tænke tanker og skrive bøger og have hund, og i alt det er der ikke plads til opgivning. Kun i korte anfald ihvertfald. Du skal fortælle så man kan forstå hvordan det er. Det er ikke sjovt – men måske er det derfor mere nærværende, og tit mere taknemligt.
    Godt nytår – fra en anden syg én – som heller ikke har plads til opgivning

    Svar
  5. Mette

    God vind, held og lykke og en masse andet. Nu startede jeg jo helt fra bunden, altså det værste skete først med en nyført og en 2årige da sclerosen kom ind i vores liv. manden og jeg har kunne holde modet oppe, da vi jo er heldige at det gik opad men fremad. Altså nu her 7år senere er jeg meget dårligt gående og førtidspensionist der går med rollator men men men jeg har et bijob som blogger for Biogen Idec, jeg har to skolebørn der ikke kan huske andet end mor har sclerose, jeg verdens dejligste mand på 13år og vi er ligeglade med benene ikke virker. Vi finder ud af det. vi er lige kommet hjem fra 11 dage i England hos familien, hvor vi havde en dejlig jul. Vi fløj derover og handikapservice i lufthavnene gjorde det muligt og til at holde ud. Hvor jeg vil hen med det her??? Jo, jeg vil bare sige, at der er lys forenden af tunnelen men at tunnelen kan være længere for nogen, Jeg har bestemt at jeg bestemmer og sclerosen må finde sig i, at være med på slæb. Det går ok. Godt nytår og igen held og lykke i 2015:)

    Svar
  6. Charlotte

    seje seje seje Anne!
    Hver gang jeg læser din blog, bøjer jeg mig i støvet over din ukuelighed! Et 2015 med energi og drømme og lys og strålende fremtid til dig

    Svar
  7. Astrid

    Det er nemlig bare så fantastisk at I flyttede til jeres dejlige hus. Så meget frihed i at kunne være udenfor uden at være nødt til at tage af sted fra sit hjem. Og haven er som du selv siger, ligeglad med om man har nattøj på… og selvfølgelig skal du skrive. Du må aldrig stoppe.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.