Stop så med at forveksle alder med usynlighed

Hver gang vi taler om Madonna, kravler mit blodtryk langt op og hamrer mig hårdt i hjernen. Der er simpelthen alt for meget snak om, hvad hun bør og ikke bør gøre i ”hendes alder”. Og alt for lidt snak om, hvordan hun har været relevant, siden jeg voksede fra børnesange i 80’erne.
”Men hun klæder sig som …”
Som hvad? Som Madonna altid har gjort?
”Men man bør blive gammel med værdighed og alt det der.”

Jeg har mødt mange (kvinder), der har sagt, at når man bliver ældre, skal man klippe sit hår af. Langt hår er ikke for gamle damer. Jeg kendte endda en, der mente, at grænsen gik ved 30 år — for det værste, man kunne være, var en ældre kvinde, der forsøgte at se yngre ud.
Jamen, jeg får lyst til at få hår til anklerne af irritation.
Hvorfor er udgangspunktet altid, at man stræber efter ungdom? Hvorfor kan udgangspunktet ikke bare være, at man bedst kan lide at have langt hår? Eller kort hår? Eller intet hår? Og at det er ok?

Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at når man når en bestemt alder, forventes det, at man begynder at køre sig selv i stilling til usynlighed. Til praktisk ligegyldighed. Til et sted, hvor man ikke kan være smuk, men man kan da holde sig godt for sin alder. Et sted, hvor man ikke kan være skarp, men man kan da være ved sine fulde fem.

Da jeg gik i skole, var alle mine lærere oldinge. Også dem på 25. Men efterhånden som jeg selv bliver ældre, rykker alderdommen længere og længere væk. Min 70-årige far er for eksempel ikke gammel. Ikke engang tæt på. Han er ikke “aktiv for sin alder”. Han er en intelligent mand, der lever et liv.
Da jeg var meget ung, var “de gamles” usynlighed så altoverskyggende, at jeg slet ikke kunne se det på den måde. Omgivelserne viste mig altid noget andet. En livstatoveret, gråhåret kvinde i et rum var der ikke nogen, der tog sig af. Det var ingen, der bad om hendes mening. Hun kunne være sød, nærmest nuttet, men aldrig klog. Ikke engang for sin alder.

Hvad giver os ret til at tale ned til og om mennesker, der har levet meget mere liv, end vi selv har?

Og hvem bestemmer, hvad ”ældes med værdighed” er? Hvis det er mig, synes jeg, det er noget med at være den, man har lyst til at være, til den dag man dør. Sådan har jeg tænkt mig at leve. Andre menneskers manglende respekt for det valg kan jeg nok desværre ikke stille så meget op imod.

Nå, men der er nyt fra Madonna. Husk lige, at man godt kan have en mening om hendes musik uden at forholde sig til hendes alder.

5 tanker om "Stop så med at forveksle alder med usynlighed"

  1. Hanne Uldum

    Som snart 65 årig er jeg helt enig med dig ! Jeg er den jeg er, så kan folk take it or leave it…. Jeg er så glad for, at du er tilbage med fuldt skrald Anne Bredahl ♥

    Svar
  2. Kirsten

    Godt skrevet. Jeg er i gang med noget overgangsalder og går og drømmer om, at de ældres livserfaring kommer på mode igen. Og at man bare kan få lov at være sig selv. Vi er jo nogen generationer, som man regner med vil blive endog meget gamle. Så man skal sgu da bruge al den tid på at gøre lige hvad man vil!

    Og hvorfor er der for eksempel ingen, der klager over, at Mick Jagger stadig er den samme gadedreng? Nej vel?

    Arrrrgh! Jeg får ALDRIG kort hår. Det klær mig bare dårligt. Så hellere opsat.
    I Italien, hvor jeg bor, har jeg hørt undren over, at alle nordiske kvinder har den samme korthårsfrisure; Så det…..

    Svar
  3. anne

    Jeg er ikke enig i at kvinde er kvinde værst som Gulla skriver. Det er en generel kulturel tendens at kvinder bedømmes på deres udseende (og væremåde uafhængigt af deres profession) langt mere end mænd. Og gerne med et adfærdsregulerende sigte: Du er for højrøstet/for tyk/for tynd/for ungdommelig/for meget. Kvinder skal simpelthen helst ikke fylde og uanset hvad vi gør, så bliver vi bedømt – og ja også af andre kvinder, men det er fordi vi er opdraget til at kvinder skal kommenteres. Og som ældre kvinde bliver man usynlig på en helt anden måde end ældre mænd. Ældre kvinder i medierne set nærmest ikke, og kvinder med rynker som studieværter er no-go. Og hvis de er der skal de helst tales ned til eller hviskes om i krogene fordi “de prøver at gøre sig yngre” og det er uklædeligt. Giver dig så meget ret i at ingen skal blande sig, hvis jeg stadig som 70 årig vil have langt hår. Og jeg lytter gerne til ældre mennesker såvel som til yngre – hvis de har noget interessant at sige (og det har folk med erfaring ofte) så lytter jeg….

    Svar
  4. Anne Lindholt

    Jeg har altid ment, at det var ÅNDSVAGT at skjule sin alder. Sukket overbærende, når man ikke kunne se, hvor gamle folk var på Facebook, for hvad skete der lige for det? Stå dog ved det! Jeg troede, at man satte sig i en kasse ved at skjule sin alder – kassen, hvor man var flov over sin alder.

    Men nu har jeg skiftet mening. For nu kan jeg faktisk godt se, at folk har forventninger til, hvordan man skal opføre sig i en vis alder. Og så bliver man jo sat i kasse. Så giver det mening at skjule sin alder – for at blive fri for kassen med forventninger til alder.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *