Træning og træthed

Der er lige kommet endnu en ”det går sgu da helt godt med det der træning. Hvis du bliver ved på den måde, slipper du snart af med selvlede og svag krop”-mail fra mit fitnesscenter. Jeg ved godt, at de ikke aner, om jeg bare står og dapper lidt til en håndvægt dernede. I virkeligheden kan de intet sige om, hvor hårdt jeg træner og hvor hurtigt, jeg kan se resultater. Det skider jeg på, for de der mails gør mig glad, og de motiverer mig. Desuden træner jeg ret hårdt.
Første gang, jeg var af sted, skulle jeg skrabes op fra gulvet, hvor jeg sad rystende og storsvedende. Senere blev det bedre. Jeg kunne slæbe mig helt ud på parkeringspladsen — hvorfra jeg så skulle skrabes op af min kæreste og hældes ind i bilen.

Jeg skal træne hårdt, for at det giver mening. Det ved jeg fra det forskningsprojekt, jeg deltog i for nogle år siden. Det handlede om hård styrketræning som hjælp til mennesker med sklerose. Jeg elskede det, og nu, hvor jeg er begyndt igen på egen hånd, er jeg simpelthen så glad for, at jeg havde de seks måneder med en skidedygtig træner, som sørgede for, at jeg gjorde det rigtigt. Hans stemme er med mig, når jeg træner nu: ”Det ser jo nemt og godt ud, så du må hellere få mere vægt på.”

Jeg elsker stadig styrketræningen, men lige nu betyder den, at jeg ikke kan andet overhovedet. Jeg kan træne, og jeg kan sove. Og som sædvanligt giver alt det soveri mig dårlig samvittighed. Der er så meget, jeg ikke får gjort. Så meget, jeg ikke får svaret på. Men et sted derude i den nærmeste fremtid vender det. Jeg satser alt på, at træningen vil give mig mere energi. Jeg er simpelthen nødt til at tro på det nu, hvor jeg officielt er på medicinpause og skal overveje, om jeg tør prøve præparat nummer fire — med alt, hvad det kan bringe af nyt kropsflæsk, brændende organer og hår, der falder af i store totter.

I sidste uge sad jeg hos neurologen og snakkede gangdistance. I sidste uge kunne jeg gå den ene kilometer ned til mit træningscenter, jeg kunne træne, og så kunne jeg blive hentet i bil.
I går gik jeg derned, jeg trænede, jeg gik hjem. En kilometer derned. En kilometer hjem. Jeg gik fandme hjem.

12 tanker om "Træning og træthed"

  1. Camilla

    Du er en fuldstændig fremmed, men jeg tænker ofte på dig, fordi jeg simpelthen synes du er så sej!

    Svar
  2. Jeanet

    Interessant med denne reaktion på mail.
    Jeg stoppede i SATS pga. en såkaldt motiverende opringning som jeg aldrig havde bedt om.
    Blev ringet op efter jeg ikke havde trænet i en måned af en al for kæk medarbejder. Det er sikkert udmærket for raske personer der SELV har bedt om at blive ringet op. For mig væltede det den sidste motivation til at komme afsted og jeg endte med at melde mig ud.
    Nu svømmer jeg istedet og rider når det kan lade sig gøre.
    Men FEDT for dig at det motivere og gør dig glad. En mail er også mindre indvaderende i ens privatliv end en medarbejder der ligeså godt kunne være telefonsælger.

    Svar
  3. Hanne Uldum

    Hej Anne
    Du er så sej. Jeg bliver så glad på dine vegne over, at der også sker fantastiske ting med dig. Godt gået :)

    Svar
  4. Mette Kristine Christensen

    Lyder fantastisk og super hårdt på en og samme tid.
    Især det med at kunne sætte træningen som nummer et og huske at være rar ved sig selv, når man så ikke kan noget som helst andet, er noget jeg vil prøve at tage med mig. For ja forhåbentlig kommer det til et leje, hvor du får energi på kontoen også.
    Jeg SKAL også træne igen. Det vil mine lunger have godt af, selvom de vil skrige og gøre ondt, og jeg vil hade at få hosteanfald konstant. Men det skulle gerne gøre vejrtrækningen og den generelle helbredstilstand bedre – på sigt.
    Det kan bare være svært at overskue, synes jeg, at miste mere energi til at starte med, for det er ikke noget jeg har så meget af på lager. På den anden side vil jeg vide, hvorfor jeg er træt og forhåbentlig bedre kunne være i det.
    Tak for motivation.

    Svar
  5. Lotte Marie

    Fedt du får trænet og bliver motiveret.
    Jeg fik på et tidspunkt – da jeg havde trænet viiiiiiiiiirkelig meget- sådan en “fedt du har trænet 25 gange.”. Hold nu op det var demotiverende for jeg var sikker på jeg havde trænet meget mere. Det føltes mindst som 75.
    …De der mails virker nok bedst på dem med god samvittighed

    Svar
  6. Minikat

    Godt GÅET!!!
    Du fik det jo godt af træning før, så jeg håbede også sådan at du ville kunne starte igen -yay for den kerne af stål der gemmer sig bag al trætheden :)

    Svar
  7. anne

    hvor er det en stor sejr at du kan gå frem og tilbage – du er megasej!!!
    Jeg er i en situation hvor jeg har haft piskesmæld og hjernerystelse i et år. Jeg sover og er træt og lemmerne er som bly det meste af tiden og jeg ligger ofte og har ondt af mig selv og pisker mig selv for ikke at kunne noget. Men ja jeg slæber mig også ud af døren 2 gange dagligt med en entusiastisk hund og får gået ml 30 og 60 minutter hver gang, og det er fantastisk! og jeg har anskaffet mig en motionscykel, så jeg ikke skal slæbe mig ned i centeret (som jeg ikke kan magte fordi der er for mange mennesker og larm) men bare kan sætte mig på cyklen og cykle derudaf – nogle dage bliver det i 10 minutter andre dage kan jeg klare 20 minutter. og jeg husker at rose mig selv :-) Håber du også husker at fejre de små sejre, og at du har nogen til at give dig high five når det lykkes at komme ud af sengen. Kram herfra

    Svar
  8. Jeanette | Villa Villekulla

    Det er fandme godt gået. Sådan helt bogstaveligt.

    Hepper på dig og sender dig ofte en varm tanke, selvom jeg slet ikke kender dig. Men jeg har en person tæt på mig, som er i lignende livssituation, og derfor berører din historie mig dybt (og personligt). Tak fordi du deler dine tanker.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *