Hej Hademenneske
Jeg har kendt dig, så længe jeg kan huske, og jeg har holdt af dig. Men jeg har også protesteret, når du har spyet fordomme ud i alle andre retninger end indad. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan du og din nærmeste familie har snakket om mig over aftenkaffen. ”Hun ved jo ikke bedre,” har du sagt og følt dig meget overbærende. For du har ret. Alt, hvad der er anderledes, er ondt og farligt. Og det skal jages væk med had. Du ved, du har ret, for det siger ”de”.
Du er et menneske, der hader, og jeg undrer mig over, hvor det kommer fra? Er der sket dig noget, som vi ikke opdagede, eller som vi ikke tog alvorligt nok? Har vi været med til at give dig følelsen af, at du mister noget, når andre klarer sig godt? Eller er hadet noget, du er født med?
For du er et menneske, der hader. Mennesker i nød gør dig vred, hvis de ikke er ”vores egne”. ”De vil tage det, der er vores,” siger du. ”Jeg tror altså bare, de vil overleve,” svarer jeg. Men du vil ikke tale mere om det. Du vil udspy fordomme, og så vil du vende ryggen til mig, indtil jeg holder min irriterende, selvgode, naive mund.
Du er et menneske, der hader. Jeg hader ikke dig. Det kommer jeg aldrig til, for jeg har holdt af dig, så længe jeg kan huske. Men da jeg så et billede af en mand, der spyttede på krigsflygtninge, på udmattede, bange mennesker, som har mistet alt, der tænkte jeg, at det kunne ligeså godt have været dig.
Det er sådan, jeg ser dig nu. Mon det overhovedet betyder noget for dig?
Anne
Sikke et brev, du kan noget med ord.
Tror du lige der, satte ord på noget, vi er mange der føler overfor dem vi kender, der er fulde af had.
Tak.
Smukt.
Så fint får du sat ord på hvad jeg også føler lige nu. Tak
Kære Anne
Det følgende er ikke rettet mon din tekst, som jeg synes er fin. Men nu har jeg de sidste par dage hørt og set ALLE fordømme og kritisere den spyttende mand, og det ER fuldstændigt forkasteligt, hvad han gjorde MEN lad os lige huske proportionerne: Hvad med dem, som er skyld i, at de mennesker flygter: Assad og ISIS? Dem som har dræbt en kvart million syrere og fortsætter med at dræbe og jage på flugt? Hvorfor er der ingen bloggere/instagrammere/kulturpersonligheder, der kritiserer og fordømmer dem? Der kan man da tale om had.
kære Anne
Vi er mange der forstår præcis hvad du mener, og som er rigtigt kede af det.
En mildere udgave af haderne, er “whatabouterne” de kan være meget forvirrende.
Min søster skrev på sin side: vis mig dine venner, og jeg skal sige dig hvem du er. I der gør mig ked af det med jeres holdninger til andre, må væk. Og så slettede hun de værste. Sej søster jeg har. Jeg er i tænkemode.
gode tanker til dig herfra
Ja, du har en god pointe. Jeg deltager selv indimellem i debatter på FB, hvor jeg fx siger til folk, at PKK ikke er “the good guys”, fordi de “bekæmper” ISIS. PKK er en terrorgruppe, så det er terrorister der bekæmper andre terrorister, trist! PKK består ikke kun af kurdere, men af mange nationaliteter, ligesom ISIS og ja, så er der desværre også flere og flere medier, der skriver ukorrektheder for en god historie/grundet pengeinteresser:-( Jeg føler, at jeg gør en bitte, bitte forskel, når jeg fx debatterer med folk og behandler kritiske kommentarer med omsorg.. Hvis vi nu er mange der spreder lidt kærlighed hver dag – som det her blogindlæg, så håber jeg på, at hadet ikke får overtaget for meget:-(
Er det her ikke lidt forældet? Men ja, mennesker er syge i hovederne, og der er alt for mange af dem
Stærkt Anne. Du kan formulere mine tanker.
Åh Anne, tak.
Jeg kigger tit forbi. Når der er nyt bliver jeg glad og når der ikke er nyt genlæser jeg ofte dit seneste indlæg. Når der går længe imellem bliver jeg bekymret. Som om jeg kender dig rigtigt. Men jeg ved jo du havde fødselsdag i sidste uge, og håber det er den der sidder i din krop. I hvert fald en tanke fra én der følger med og for hvem dine indlæg har en betydning!