Indefra min hjerne

Det var en af de gode morgener, hvor det var mig, der gik tur med hunden. Det er fjerde dag i træk, jeg har været ude, og det er stort. For det har været ret skidt på det sidste, og i mit hoved er tiden mellem septemper og nu nærmest bare forsvundet. Jeg er godt klar over, at min sygdom kun bliver værre, men hvis den bliver meget værre, end den har været den seneste tid, er der ikke rigtig noget tilbage.
Måske er det på grund af den tanke, at trætheden, der efterfulgte morgenens hundelufting, skrællede et tykt lag hud af mig og sendte mig direkte i seng. Først over sengetæppet på jeg-hviler-bare-lidt-måden og nu på under-dynen-måden. Tanken er uhyggelig. Den er dog også naturlig, og den skal have en plads, så længe den ikke får lov til tage over helt over. Men kors, hvor jeg hader at ligge her under dynen helt tyndhudet og tyktåret.

Nå, men jeg får tiden her til at gå med streame DR-programmer, jeg aldrig fik set, og i den forbindelse så jeg lige Indefra med Anders Agger — det første afsnit, der handler om Pia Höegh-Nissen, som har en tumor i hjernen. Jeg kan ikke påstå, at jeg kender alt det, hun går igennem. Jeg skal for eksempel ikke forholde mig til operationer, hospice og død. Men Pia er ret sej og ret vidunderlig og virkelig god til at sætte ord på ting, som er meget genkendelige for mig. Det er det der med hjernen, der ikke er, hvad den var. Det med evner, der forsvinder og ord, der gemmer sig lidt for godt. Det med et liv, hvor man ind i mellem har svært ved finde den, man selv synes, man er.
Så jeg vil lige anbefale og linke til programmet:
Indefra med Anders Agger — Uhelbredeligt syg

Om lidt er der frokost til mig. Jeg havde lyst til ørred og æg, så det sørger verdens bedste kæreste for, at jeg får. Ørred og æg og grædedag. I morgen bliver en helt anden slags dag.

5 tanker om "Indefra min hjerne"

  1. Hanne Uldum

    Hej Anne
    Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive til dig. Det gør mig så ked af at høre, at du stadig er så dårlig, det har bare varet alt for længe.
    Nogle dage er tude dage, og andre måske nyt håb dage. Kronisk sygdom som påvirker dit jeg, er ikke at spøge med.
    Jeg håber med dig, at du får det bedre, og sender dig varme tanker. Godt du har verdens bedste kæreste, og ikke at forglemme din dejlige søn.
    Stort trøste kram.
    Hanne

    Svar
  2. Lise

    Jeg har savnet at høre fra dig. Dejligt at du er her igen. Men øv, for en tid, du har lige nu.
    Jeg håber meget, at du snart får det bedre.
    Varme tanker, Lise

    Svar
  3. Helle

    Årh, kære Anne. Det var så dejligt at få lov at dele nogle timer med dig for et par weekender siden. Det gør mig fandme så ondt, at den lortesygdom hærger dit liv sådan.
    Jeg så også den udsendelse med Anders Agger. Og tænkte både på dig og på Lene. Det er en virkelig stærk og rørende udsendelse. Han kan noget helt særligt stærkt, modigt og empatisk med tv.
    Godt du har Billehunden og verdens bedste kæreste.
    Kram fra mig

    Svar
  4. Annette

    Du dukkede pludselig op i mit blogfeed, og da jeg har flugt dig i en del år, bliver jeg da pludselig bekymret over, at jeg ikke har læst noget fra dig siden december… Hvordan går det med dig Anne??

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *