De fattige #2

Der var to drenge.

Den ene dreng havde bare tæer i skoene om vinteren. Han var grænseoverskridende og vild. Skolelærerne hadede ham, og de lod ham vide det. Der var mange rygter om hans familie. Om hvordan hans mor tjente penge. Men der var aldrig nogen, der spurgte ham, om noget af det var sandt. Han var god til sport og vidste en masse om musik. Han var stor og stærk, og hans lammere gjorde nas. Han var en bølle, men ind imellem var han den eneste, der beskyttede mig mod de andre. Han var sulten, men han vidste, hvilke døre han kunne banke på for at få et stykke franskbrød. Der er et billede fra min konfirmation, hvor han sidder ved hjørnet af det lange bord og spiser frikadeller. Dagen efter var vi på blå mandag, og han stjal mit klippekort, da der kom buskontrollører. Han ville uden videre lade mig tage bøden, men jeg blev reddet af en hurtig veninde. Nu ved jeg, hvad sådan en bøde kunne have væltet i hans liv. For hjemme hos ham var de fattige.

Den anden dreng var bleg og tynd. Hans tøj passede aldrig rigtigt. Det var for småt. Han havde altid den samme regnjakke på. Han var stille, men hvis man prikkede ham det forkerte sted, kunne han gå amok. Skolelærerne hadede ham, og de lod ham vide det. Der var ingen rygter om hans familie, for de var stille og blandede sig ikke i noget. Der var aldrig nogen, der spurgte til dem. Han var ikke god til så meget, men der var øjeblikke, hvor han var en rigtig god ven. En dag var han væk. Han og hans familie forsvandt, uden vi rigtig lagde mærke til det. Det var først meget senere, jeg forstod, at de var fattige.

Jeg blev voksen, og man kunne tro, at jeg ikke ville se mere til de to drenge.
Men den ene dreng mødte jeg ind imellem. Han var så flink og talte meget pænt om min mor. Det var ikke en hemmelighed, at han var kriminel, berygtet ligefrem, og havde mere eller mindre fast adresse i fængslet.
Den anden dreng så jeg på afstand. Han så vred ud. Altid vred. Senere læste jeg om ham på avisernes forsider. Journalisterne beskrev hans barndom, de beskrev den dreng, jeg kendte, og de fortalte, at han var blevet tæsket og mishandlet på et niveau, de færreste mennesker kan holde ud at tænke på. Det var sådan, det var i den familie, vi ikke kiggede på. Han er nu idømt forvaring på ubestemt tid for mord.

Det var sådan, livet blev for de to drenge.

En tanke om "De fattige #2"

  1. Hanne Uldum

    Hej Anne
    Du er en fantastisk historiefortæller. Jeg elsker at læse dine fortællinger korte som lange. Der sker det, at jeg er med til din konfirmation og bliver draget ind i historien. Det er noget helt specielt, og jeg GLÆDER mig så meget, til din bog kommer på gaden.
    Du er en ‘ener.
    Jeg står først i køen. ‍♀️
    Mange hilsner
    Hanne

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.