Syvende afsnit

Jeg har siddet på første sal og kigget ned i haven de seneste dage. Det er den slags havevejr, det har været. Roserne ser triste ud på den afstand, men det er nok, fordi jeg ikke kan se alle spirerne, der er på vej. Til gengæld lyser tulipanerne, og jeg undertrykker trangen til at gå ned og plukke dem. De vil helst sidde fast i jorden, tror jeg,
Ham med hunden var derude, sidst jeg kiggede. Han råber så voldsomt af den, at jeg ind imellem har troet, at apokalypsen har slået sig ned lige uden for mit hus. Jeg får altid ondt i maven over det, men hunden virker helt ligeglad. Denne gang lod han den løbe frit rundt på legepladsen, mens han samlede en stor sten op, som han kastede efter duen, der sad oppe på tagryggen og slappede af. Han kaldte hunden til sig, og så gik han hjem og skrev grimme ting til folk fra sin falske facebookprofil. Sådan må det næsten være.
Nu kigger jeg ned i min computer i stedet for at kigge ud. Jeg skriver om tulipaner og sure mænd, fordi det føles godt at skrive, og jeg tænker ikke så meget på, hvor interessant eller uinteressant det egentlig er for andre. Jeg burde skrive om novellesamlingen, der snart udkommer. Den er trykt nu, og jeg får snart et eksemplar i hånden. Jeg burde fortælle en hel masse om den, men lige nu har jeg lyst til at lade, som om den ikke findes. Jeg burde være bange for, at der ikke er nogen, der læser den. Men jeg er mere bange for, at der rent faktisk er nogen, der gør det, altså læser den. Min uduelighed burde være en sag mellem mig og mig.
Så jeg drikker kaffe, trykker på bogstaver og kigger alligevel lidt ud på katten, der forsøger at blive lukket ind i spøgelseshuset overfor.

4 tanker om "Syvende afsnit"

  1. Uglemor

    Ja, netop sådan ser vores havevejr ud lige nu. Du kan altså bare noget med ord. Tak fordi du skriver – og tak fordi du deler dine fantasier om, hvad folk foretager sig, når man ikke kan se dem. Det får mig til at føle mig mere normal, fordi det gør jeg også, jeg skriver bare ikke om det på min blog ;) Måske skulle jeg begynde på det.

    Svar
  2. GiSP

    Når du nu er i stand til at skrive om tulipaner og sure mænd, så man som læser rent faktisk finder det interessant og gider læse det, så tænker jeg, at du godt må pakke dine tanker om uduelighed sammen. Og med hensyn til novellesamlingen, så glæder jeg mig til at få fingre i den … og mon ikke din in house-forlægger trods alt ville have ladet være med at udgive den, hvis den ikke var værd at læse.

    Svar
  3. LP

    Det er så lang tid siden, og jeg blev så glad, da jeg så, at der lå nyt her hos dig. Men så synes jeg, det var lidt overvældende med så meget tekst (har 3 små børn og vasketøj og, og, og). Men nu har jeg lige pludselig læst det, og er igen blevet mindet om, hvorfor jeg engang for lang tid siden faldt for dine ord. Tak for dine ord og tak for at du gør mig klogere på din tilværelse.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *