12. afsnit

Jeg kiggede ud af vinduet i det øjeblik, katten endelig blev lukket ind i spøgelseshuset overfor. Måske er det hus ikke så spøgelses alligevel. Bagefter kom Vrede gående med to tomme øldåser, som han forsøgte at gemme under sin jakke. Nogle dage er han private Vrede, der ikke vil blande resten af verden ind i sine sager. Andre dage er han Råbevrede, som har et pistolbælte fra BR på og et fem meter langt sammenrullet tæppe på skulderen. I dag var han private Vrede, som forsøgte at gemme sine øldåser.

Til frokost fik vi besøg af min far og hans kone, Karin. De kalder sig Farin, når de underskriver fødselsdagskort og den slags. I dag underskrev de ikke noget, men var far og Karin, der spiste asparges og laks og mozzarella sammen med os. Min far roste vores valg af rugbrød, og det er noget helt specielt at få ros af min far. Især når det gælder bagværk, for han var engang bagermesterens lærling og ikke mindst bagermesterens søn. Rugbrødet var fra Rema 1000 og uden kerner, for dem kan min mave ikke lide.

Bagefter drak vi kaffe i haven, som var helt fyldt med sommer. Altså haven, ikke kaffen, som til gengæld manglede smag. Den var vist blevet for gammel. Vi drak instant i stedet. Den når aldrig at blive for gammel. Solen væltede ned over os, og et par huse længere henne afhøvlede de gulve til den helt store lydmedalje.

Farin kørte igen, og vi stod på fortrappen og vinkede. Hunden vinkede ikke, men den ville sikkert, hvis den kunne.

Senere fandt jeg ud af, at trykkeriet ikke kan finde mine bøger, altså novellesamlingen. Jeg skulle ellers have haft et eksemplar i hånden i dag, og den udkommer i næste uge. Men sådan er der jo så meget. Om lidt skal jeg samle mine skuffede mundvige op og minde mig selv om, at det har været en virkelig fin dag. Katten kom endelig ind, Vrede var rolig, og vi spiste frokost med Farin, som kommer igen allerede på søndag.
De finder nok bøgerne i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *