14. afsnit

Naboen to huse henne er flyttet, uden jeg opdagede det. Nu bliver der afhøvlet gulve og ordnet have af nogen, der ikke har boet i huset. Kvinden derhenne passede så godt på den have, men nu er det to fremmede mænd, der ordner den, mens de snakker om, hvor umulig den er.
Hun må være flyttet om natten eller tidligt om morgenen. Jeg vidste ikke noget, og det giver mig ondt i maven, at hun ringede på vores dør, når hun havde brug for hjælp til at skifte en sikring og den slags, men jeg kendte ikke hendes navn, og jeg vidste ikke, at hun skulle flytte.
Vi skal have nyt tag her i boligforeningen, og det giver en stor huslejestigning. Huslejen er i forvejen ikke enligt-menneske-med-voksne-hjemmeboende-børn-venlig, så måske var det huslejestigningen, der skubbede hende og hendes børn ud. Måske var det noget andet. Jeg ved det ikke, for jeg anede slet ikke, at hun skulle flytte. Vi bor i små rækkehuse, og vi hilser på hinanden ude på fortovet, men nu er hun flyttet, uden naboerne sagde farvel.

Til gengæld er solsortemor flyttet ind i forsytiaen på min terrasse. Der må være æg i reden nu, for hun ligger der hele tiden. Når jeg går derud om morgenen, siger jeg ”godmorgen solsikkemor” og håber, at hun har forståelse for, at jeg glemmer og bytter rundt på ord. Jeg lægger mad til hende, så hun ikke skal for langt væk fra reden, for skaden sidder altid på taget overfor og glor. Jeg kalder skaden Store Svin. ”Lille Store Svin, du må altså ikke spise solsikkemors æg!”.
Denne nabo svigter jeg ikke.

(Bøgerne dukkede op i går, så novellesamlingen udkommer som planlagt på torsdag den 11. maj)

En tanke om "14. afsnit"

  1. Hanne Uldum

    Hej Anne
    Det er utroligt hvad du kan få ud af en flytning. Jeg ville gerne have læst en bog om hende, der er flyttet. Det er vildt, som man sluger alt hvad du skriver.
    Det er kun en meget smuk og dygtig forfatter, der evner det ✍

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *