16. afsnit

Det kan være så ensomt, det her sygdomsliv, men så fik jeg alle de kommentarer og likes på instagram og på facebook og på bloggen, og folk køber bogen, og det er ikke bare tomme ord og nemme point, og hele mit underansigt begyndte at vibrere, mens jeg sad helt halvdød og kiggede gamle Tears for Fears-videoer på YouTube. Jeg var simpelthen nødt til at græde lidt. Mennesker er gode, mange mennesker er virkelig gode.

Jeg er ikke glemt og alene.

Nu har jeg hovedpine, brændende kinder og er ramt af det sære antiklimaks, det er at nå den dag, der har holdt mig vågen i mange nætter. Jeg er ikke sikker på, jeg fortjener alt det fine, men giver også mig selv lov til at tænke, at det ikke altid er op til mig at beslutte, hvad jeg fortjener, og hvad jeg ikke fortjener.

Hanne, som jeg aldrig har mødt, sendte mig et tilskud til min tur i havecenter, turen som erstattede bogreceptionen. Det var en udgivelsesgave, og nu har jeg blomster i alle farver. I morgen, når jeg graver dem ned i min have, vil de minde mig om, at fremtiden ikke kun er mørk.

Da vi var i havecenteret, sagde min kæreste: ”Du ser så glad ud”. Og det var rigtigt. Jeg var glad ude og inde. Senere var jeg ved at blive kørt ned af en kvinde på elscooter. Jeg smilede til hende. Hun sendte mig til gengæld et blik, der skar mit opadvendte ansigt i småstykker. Og jeg tænkte på de dage, hvor jeg også kigger på folk på den måde. De er der bare, de dage, også selvom jeg i bund og grund virkelig holder af mennesker.

Vi var trætte og fik Mcdonalds til aftensmad, jeg fik filet-o-fish, fordi jeg mistede lysten til alt andet kød end fisk for over et år siden. Det havde jeg aldrig troet om mig, men jeg havde heller aldrig troet, at jeg ville have mod til at skrive bøger og få dem udgivet. Sandheden er vel også, at jeg slet ikke har det mod, men jeg gør det alligevel. Ikke fordi jeg er noget specielt, men fordi jeg ikke kan holde til at sidde fast. Det er når jeg sidder fast, jeg har det værst. I dag har jeg bevæget mig.

Godnat.

5 tanker om "16. afsnit"

  1. Hanne Uldum

    Kære Anne
    Hvor er det dejligt, at du har haft en dejlig dag. Jeg er især glad for, at du erkender , at du fortjener alle de rosende ord, du modtager. Du fortjener et lykkeligt liv, og det får du bl.a. når du skriver bøger.
    Jeg tror og håber, at du fremover kan magte det du elsker, at skrive bøger. Og det er du dælme mere end god til.
    Jeg glæder mig så meget over din succes. Jeg har fulgt med alle de søde beskeder der er væltet ind på din Instagram.
    Knus Hanne

    Svar
  2. Mette Haagensen

    Glæder mig SÅ meget til at læse “Sådan er Kirsten bare” … Jeg satte stor pris på “Jeg vil ikke tage det flot”, så jeg glæder mig!

    Jeg ønsker, at din energi må gå til det, du elsker mest – skriverierne, som vi alle har så stor glæde af (er glæde mon det rigtige ord?) Pyt – vid, at jeg sætter pris på dig <3

    Svar
  3. Lotte Reiter

    Kæreste Anne
    Jeg har fulgt dig så længe, og mit hjerte løber en lille smule over lige nu…af stolthed på dine vegne over at du på trods af (og måske også i kraft af) alt både skriver og udgiver, af blødhed over alle de andre hjerter du formår at røre med dit væsen og dine ord, og af taknemmelighed over, at der findes mennesker som dig. Tak.

    Svar
  4. Eva

    I dag var jeg nede og hente to af dine bøger. Jeg havde bestilt dem gennem Saxo.
    Jeg har læst, nej jeg har slugt den,. Sådan er jeg bare. Til gengæld er jeg god til at genlæse særlige passager, og dem er der rigtig mange af…
    Jeg vil bare sige : Tak.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *