20. afsnit

”Vil du hjælpe mig med at lave en indkøbsliste,” spurgte min kæreste mig i morges.
Det ville jeg gerne:
”Jeg vil gerne have noget af det der gode brød. Og ost.”
”Ok,” svarede han. ”Hvad skal det være for en ost?”
”Det skal være en hyundai-ost,” svarede jeg. Og så skrev han det på listen og cyklede ned i Rema og købte den havarti, jeg havde bedt om.
Vi kom til at grine af det, da jeg kaldte en flødebolle for en kokosfrikadelle forleden, og der er ord, der har været så mærkelige, at jeg har skrevet dem ned. Jeg har for eksempel en note, hvor der står: Vil du lægge legotræet … nej, bostontæppet … nej, sengetæppet sammen?
Og en anden, hvor der står: Jeg har lyst til hvidt brød med dentalplanet.
Der tog det lidt længere tid for min kæreste at regne ud, at jeg mente rabarberkompot.
Det er ikke sjovt at have kognitive problemer, at føle sig dum, at være bange for at møde nye mennesker, fordi det jo ikke er sikkert, at de lige ved, hvad hyundai-ost er. Men når jeg alligevel griner af det, betyder det, at jeg har overskud i hovedet. Det er det, jeg skriver i min dagbog i dag:

Kære Dagbog
Jeg griner af mig selv.
Det skal nok gå!
Hilsen Anne

5 tanker om "20. afsnit"

  1. Hanne Uldum

    Kære Anne
    Hvor er det godt, at du kan grine af dig selv. Det er jo virkelig sjove ord du danner. Jeg synes f.eks. huindai ost er et rigtig godt ord. Du fik mig til at grine
    Indkøbslister er ret kedelige; men når du skal byde ind, så er det jo sjovt at skrive listen.
    Kærlig hilsen
    Hanne

    Svar
  2. Uglemor

    Der var engang en klog hjernelæge, der fortalte mig, at så længe det kun var navneordene man bøvlede rundt i, så havde man ikke andre problemer end at man var kreativ, småforvirret og lidt (måske lidt for) stresset. Det skete efter at jeg var begyndt at sige underlige oting i stil med dig. For eksempel ville jeg strø jern (salt) på mine frosne trappetrin. Så måske er det bare din kreative hjerne der koger over … Vi har kun det sjov, vi selv siger.

    Svar
  3. Pille

    Min veninde er opereret flere gange i hjernen for tumor, og har også mistet en masse af hendes ord.
    Og ved du hvad? Jeg elsker stadig at snakke med hende.
    Jeres ord er stadig de helt rigtige, selv om de ikke er helt som de andres, og selv om der skal ledes, lidt mere. Jeg går gerne på jagt efter dem, sammen med hende, og hvis jeg mødte dig, sådan rigtigt, engang, så ville jeg også gå på jagt med dig.

    Svar
  4. Nygammel

    Hold nu kæft, hvor det indlæg ramte allevegne på én gang. Jeg grinede, så jeg græd, og jeg græd, punktum. Jeg har læst med i årevis, og jeg elsker, det du skriver. Du er fænomenal.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *