Christian Clippervest

Jeg var ikke forelsket i Christian, jeg havde nærmest ikke snakket med ham, men jeg følte alligevel en eller anden form for samhørighed med ham. Vi var ikke de sejeste i vores flokke, vi var de stille, vi blev røde i hovedet, hvis der var for meget fokus på os. Christian var venlig, og jeg besluttede, at han skulle være mit første kys. Jeg var 15 år, så vidt jeg husker, og jeg husker altså ikke ret godt, men jeg var helt sikkert den sidste i min flok. Mine veninder var gået meget længere end kys, og det var ret flovt, at jeg ikke engang havde kysset nogen.
Vi havde drukket lidt Liebfraumilch, og så gjorde jeg det. Jeg kyssede Christian, og han kyssede mig tilbage. Jeg var lettet og fjollet, og vi byttede Clipper-vest. Jeg havde den blå, og han havde den grønne. Han kørte mig hjem — jeg sad bag på hans knallert. Det tror jeg i hvert fald. Måske kommer jeg til at huske forkert, fordi jeg godt kan lide billedet af 15-årige mig bag på en knallert. Useje Anne bag på en ældre drengs knallert.
Da jeg vågnede næste morgen — og det husker jeg helt klart — kunne jeg kun tænke på, at jeg skulle have min Clipper-vest tilbage. Helst inden min mor opdagede, at det alt for dyre stykke tøj, hun havde købt til mig for sine enlig-mor-penge, havde skiftet farve og størrelse i løbet af natten.

Jeg fik min blå vest tilbage, og Christian fik sin grønne vest. Jeg kan slet ikke huske, hvordan det foregik, men det har helt sikkert været akavet, for Christian og jeg snakkede aldrig sammen igen. Vi hilste ikke engang på hinanden mere. Den slags kan ske, når et meget genert menneske møder et andet meget genert menneske. Men jeg har ikke fortrudt, for Christian var så venlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *