Sus

Hun var sådan en, de andre voksne kaldte ”en ungdommelig mor” eller ”en frisk mor”, og det var der, jeg lærte, at når ungdommelig og frisk bliver brugt, mens man rynker på næsen, er det ikke nødvendigvis noget godt. Men det var sjovt at være i huset oppe på hjørnet hos den ungdommelige mor. Vi kom der, fordi vi alle tre var betagede af hendes ældste søn. Jeg sværger, at han var flot nok til at komme i fjernsynet. Så det var der, hos vores levende idolplakat, vi hang ud det meste af tiden.
I huset oppe på hjørnet var der ingen regler. Der måtte man drikke øl og vodka, man måtte ryge cigaretter og hash, min veninde med de strenge forældre måtte dyrke sex med sin kæreste i et af husets værelser. ”Lille frøken Svømmepøl” kaldte den ungdommelige mor min veninde og blinkede. Jeg anede ikke, hvad det betød. Det var vist noget med lagenet.

Når jeg var i huset oppe på hjørnet røg jeg hverken cigaretter eller hash, og jeg dyrkede i hvert fald ikke sex med nogen. Men jeg smagte på øllene, og jeg smagte så meget, at jeg blev let i hovedet, og når jeg var let i hovedet, var det meget nemmere at sige noget. ”Du er alt for stille,” sagde de andre altid, men med øl i hovedet blev jeg mere som dem. Mere rigtig.

Vi fortalte den ungdommelige mor, at vi ville lave en dans og vise for drengene. Det var bare alletiders, mente den ungdommelige mor, for hun havde nemlig været professionel danser. Det sagde hun, mens hun viste os, hvordan man skulle gøre. Hun stod helt stille på gulvet, benene bevægede sig slet ikke, men hun vred overkroppen på en sær slangeagtig måde. Det var, som om den var skruet fast på den døde underkrop. Vi forsøgte at gøre det samme, men det føltes forkert, og det var slet ikke det, jeg havde lært oppe på Verners danseskole.

Vi fik alligevel lavet en dans, og den ungdommelige mor hjalp os med at designe sexede kostumer. Jeg var 14, men min krop var stadig 10 år, så der var ikke meget sex over mig. Det gjorde mig usikker. ”Det er da lige meget. Der er alligevel ikke nogen, der kigger på dig,” sagde min veninde. Jeg vidste, hun havde ret, for ham den grimmeste af drengene, ham der gik i militærtøj, havde kort forinden sagt, at jeg var flad som et strygebræt. Så grinede alle. Jeg gjorde også, men kun udenpå.

Vi drak Pisang Ambon, inden vi dansede, så jeg kan ikke huske så meget, men min veninde — hende der sagde, at der ikke var nogen, der ville kigge på mig — forsvandt med ham, jeg var forelsket i. Det kan jeg huske. Bagefter blev de kærester, og selvom jeg egentlig godt vidste, at jeg slet ikke havde lyst til at være kærester med nogen, skrev jeg i min lille blå bog med lås på:
”Jeg spiser intet
Jeg har ingen appetit
Hvorfor kan dit hjerte ikke blive mit”

Jeg blev ved med at komme i huset oppe på hjørnet, men det var ikke længere så spændende, som det var i begyndelsen. Jeg følte altid, jeg sad i udkanten og kiggede ind på noget, jeg ikke hørte til i. Noget jeg ikke var klar til. Min veninde og ham, jeg var forelsket i, var altid inde på hans værelse bag en lukket dør. Jeg kunne ikke følge med de andre inde i stuen. Jeg kunne ikke få mere øl ned, og lugten af hash gav mig kvalme. De andre snakkede aldrig om noget, der interesserede mig, og jeg turde ikke forsøge at skifte emne. Den ungdommelige mor fik lidt ondt af mig, da jeg sad der helt alene.
”Jeg er professionel frisør,” sagde hun. ”Skal jeg ikke klippe dit hår?” Jeg svarede ”jo tak” og nød den halve time, hvor det handlede om mig. Bagefter gik jeg hjem til min mor, som sagde: ”Hvordan er det, du ser ud?”
Jeg vidste det allerede, for den ungdommelige mor havde vist mig det i et spejl. ”Du ser bare frisk ud,” sagde hun, og jeg nikkede og undgik at græde, inden jeg nåede hjem til min mors ærlighed.
Jeg havde helt kort hår foran. Pandehåret og håret henover min ører var kort. I nakken lå det til gengæld langt og slapt til ned under min nakke. Slapt og helt ufriskt.
Min mor ordnede det, så godt hun kunne, og jeg tænkte på, at min mor vist var på samme alder som den ungdommelige mor. Men vores hus lugtede ikke af hash, og min mor brugte ikke hver eneste aften på at drikke sig fuld med en flok 14-årige. Mine veninder og deres kærester lavede ikke svømmepøler i husets senge, og når min mor dansede, lavede hun høje knæløft og trutmund. Det var flovt, men ikke så flovt, som hvis det havde været slangekrop i en hashrus.
Jeg vidste, at jeg ikke længere havde lyst til at gå op i huset oppe på hjørnet. Det var ikke et hus for børn, og jeg havde ikke travlt med at blive voksen.

En tanke om "Sus"

  1. Alice M

    Jeg er vild med dig og dine fortællinger, Anne.

    I min barndom/ungdom var der også et “huset oppe på hjørnet” med en mor som vi langt senere godt kunne se var “forkert” og ikke så sej som vi bildte os ind. Når man er mor skal man ikke være veninde med sin datters venner – og drikke øl og te sig og overtage datterens fester. Det ved jeg nu – men det tog et par år i det før jeg så det.

    Tak for dig!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *