Noget om fugle 6

Jeg ved ikke, og jeg ved godt, hvorfor jeg fik det så dårligt. Jeg havde været så fokuseret på at holde mig oppe, efter jeg blev syg, at jeg glemte at se, at jeg var på vej ned. Det vigtigste menneske i mit liv fik det meget skidt, og da det pludselig ikke handlede om mig selv, faldt jeg. Da jeg brugte al min energi på at forsøge at holde ham oppe, sad jeg selv fast meget langt nede. Så kom foråret med kronikker og bogudgivelse, og jeg var spændt og bange og håbede sådan, at folk kunne se, at jeg ikke bare var en syg stakkel, der ikke kunne deltage i det ægte liv længere. Og der kom pæne ord, det gjorde der, men som altid hungrede jeg efter anerkendelse fra de nærmeste, og den kom bare ikke. Jeg stod der og pegede på mine ord, og jeg fik ikke så meget som et ”nå” retur”. Så kom skammen. Hvorfor troede jeg også, at jeg skulle skrive? Hvorfor gjorde jeg mig selv til grin på den måde? Alle de andre har ægte liv med ægte arbejde, og jeg har mit pinlige lader-som-om-liv. Jeg skal bare lytte, når de andre taler om deres arbejde. Lytte, nikke og være imponeret. Og jeg skal acceptere deres hønserøvsansigter, hvis jeg kommer til at nævne ”at skrive”. Det gælder ikke. Jeg gælder ikke.
Det var så mørkt, at jeg slet ikke kan forstå, at det blev lysere. Men det gjorde det. Mit vigtigste menneske fik det bedre. Jeg mødte Majbritt, som jeg bare kunne hælde det hele ud over, og hun forstod. Jeg begyndte at svare på beskeder fra mine venner, fordi jeg vidste, at jeg elsker dem, og at de aldrig vil mig noget ondt. Jeg vidste, at den, der hader mig mest i verden, er mig. Det er svært at ændre andre, men mig kan jeg arbejde med.

*

Solsorten sidder derinde i forsythiaen og synger hver dag. Jeg optog en film af det med min telefon, fordi jeg altid tror, jeg har noget at bevise. Men jeg har ikke delt filmen med nogen. Til gengæld synger solsorten højt nu. Og et sted ikke så langt væk sidder der en anden solsort og svarer den.

5 tanker om "Noget om fugle 6"

  1. KW

    Jeg har læst med i årevis siden dengang alt var anderledes.
    Dine ord gør noget godt for mig.
    Du skriver smukt og udtrykker ting jeg ikke kan få sagt og nogen gange slet ikke vidste var i mig.
    For mig gør DU en forskel på en god måde.

    Svar
  2. Lina Just

    Kære Anne

    Jeg elsker dine små indlæg, elsker DEM alle. Jeg nyder længden af dem, de er overskuelige. Jeg aner ikke hvor jeg har fundet dog henne, kan ikke huske hvordan du opstod i min indbakke, men hver gang dit navn melder sin ankomst i min indbakke bliver jeg glad.

    Min hjerne er som din forandret. Jeg lever også det der “ikke rigtige liv”. Jeg er ikke kommet så langt i erkendelsen endnu, så keg prøver stædigst at snakke med om arbejde, og den travle hverdag, på trods af at det ikke ser sådan ud i virkeligheden.

    Du betyder noget for mig, du giver mig et spejl med fremtidsbilleder. Tak for dog og dine indlæg

    Svar
  3. Uglemor (Charlotte)

    Længe har jeg troet at der kun var den der Lorem Ipsum-tekst på din blog, og så – endelig – i dag – gik det op for mig at man skal trykke på BLOG for at få lov til at læse dine små perler. Tak for at du fortsætter med at skrive om fugle, ked af det.hed og tosser, så man føler, at man kender dig.

    Svar
  4. MAREN

    Tak fordi du holder øje med fuglene, når jeg nu glemmer det.
    Elsker dine små fugletekster, der minder mig om at huske at stoppe op og se.

    Og her må man gerne ironisere over titlen på min seneste roman ‘Hvor der er fugle’ … men man kan også lade være og spejde efter en fugl i stedet :-D

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *