Stiv af kulde

”Jeg er kold i røven,” siger den slags mennesker. De siger ikke så meget andet, men ser meget stolte ud, mens de venter på deres ros. Og den kommer næsten altid, rosen.
Jeg har længe vidst, at det er sejt at være kold i røven. Det er til gengæld ikke sejt at føle for meget. ”Slap dog af,” siger den slags mennesker, hvis man kommer til at være for begejstret. ”Jeg fatter ikke, du lader det gå dig på,” siger de, hvis man kommer til at blive ked af noget. ”Kan du ikke bare …,” siger de, hvis man synes, noget er svært. For de kender det ikke. De har deres røvrustning af is, og de er overbeviste om, at det er den eneste måde at være rigtig på.
Så er der os andre, der kommer til at blafre med armene af begejstring, kommer til at gå op i noget uinteressant, kommer til at elske noget så fjollet som vores kæledyr, kommer til at blive kede af at blive behandlet dårligt, kommer til være bløde, kommer til at krakelere, kommer til at vise, hvordan vi har det. ”Hvorfor vælger du at være sådan,” spørger den slags mennesker, og jeg bliver flov og stille. Husker, at jeg er følelsesladet, hysterisk og mange andre ord, der er fløjet fra den slags menneskers munde og ind i mit syn på mig selv. Men kan man overhovedet vælge, eller er det bare varm luft?

2 tanker om "Stiv af kulde"

  1. Stine

    Jeg blafrer med armene i begejstring over dine tekster her. Og jeg elsker min kat. Og jeg får ondt i maven over typerne med røvrustninger af is (muligvis den bedste og mest rammende beskrivelse nogensinde). ❤

    Svar
  2. Trine Louise

    Hoppe hoppe! Sådan siger/skriver min bror og jeg til hinanden, når vi vil fortælle at vi er begejstrede for et eller andet. Og jeg er begejstret for din blogindlæg, som jeg læser som en hyldest til os som går all-in på livet, fordi vi ikke kan lade være. På godt og ondt.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *