Hvorfor skal det være sjovt for dig, når det er forfærdeligt for mig?

Der var en, der anmeldte min første bog og skrev, at der ikke var nok humor i den. Bogen handler om, hvordan det var for mig, da jeg fandt ud af, at jeg havde sklerose, og det var sådan set ikke en sjov periode i mit liv. Men jeg forstår alligevel anmelderen, for andre menneskers alvor kan være så ubehageligt. Vi ved det, når vi har det dårligt. Det er ikke noget, andre skal belemres med. Elendighed må vi hellere klare alene, og hvis vi endelig fortæller om det, skal det alvorlige helst efterfølges af en parentes med noget sjovt. For ligesom at lette stemningen.
Jeg har tænkt en del over, at det, jeg skriver, er for alvorligt og mørkt. At jeg ikke engang forsøger at få det ud på en humoristisk måde. Jeg bliver flov og tænker, at jeg da må være helt uudholdelig, og nu må jeg hellere fortælle noget sjovt. Og der er meget sjov i mit liv. Men jeg kommer ikke uden om, at det også er fyldt med smerter og isolation og angst for fremtiden. Det er et liv, der bliver mere og mere snævert, og jeg har simpelthen ikke overskud til at pynte på det. Vi må gerne grine af det, når min hjerne sletter mit ordforråd og kalder markisen for emhætten jeg er nok den, der griner mest. Men problemerne med at huske ord betyder også, at jeg gør alt for at undgå at møde nye mennesker. Jeg synes ikke, det sidste er så sjovt som det første (men jeg kan selvfølgeligt underholde de nye bekendtskaber med ”gæt det rigtige ord: En emhætte, du kan køre ud over terrassen, når solen er for skarp? En solsikke med næb og vinger, som skider på dine havemøbler? En hæld-op-kniv, som er rund og uskarp og kan bruges til at spise suppe med?).
Jeg håber, at vi med tiden bliver bedre til at acceptere andre menneskers alvor uden at lade os irritere over, at det er ubehageligt for os selv. Jeg skulle selv blive syg for at forstå det, for jeg har ærligt talt ikke været så rummelig, når andre tillod sig at ødelægge min dag med deres humorløse elendighed.
Der er nok nogen, der kan fortælle om det på en lettere og sjovere måde, end jeg kan. Men sådan må det være, for sklerose er alvor for mig, og jeg tænker, at det ikke er så svært at finde noget andet at grine af, hvis man trænger.

2 tanker om "Hvorfor skal det være sjovt for dig, når det er forfærdeligt for mig?"

  1. Berit

    Jeg lånte din bog på bib og fandt den rigtig, rigtig god. Ikke til let og munter sommerlæsning, men til eftertanke og alvor. For mig at se ville det have ødelagt budskabet at pakke det ind i humor. Titlen siger det – Jeg vil ikke tage det flot, eller fra den humoristiske side, eller som en livslektion. Det var så befriende at læse om sygdom og begrænsninger som netop sygdom og begrænsninger – noget, man ikke har valgt og aldrig ville vælge, hvis man kunne.

    Svar
  2. Hazel

    Kære Anne,

    Som om en, der tog det der med at få sclerose rigtigt pænt, så lad mig betro dig, at der findes ikke nogen som helst, der står og klapper af én herude på den anden side. Tilsyneladende er lige det der med alvorlig sygdom bare sådan en ting, der gør andre mennesker pisse utilpas ved mode, uanset hvad du gør eller ikke gør, eller hvordan du forsøger at tage kanten af det eller ikke tage kanten af det. Når man “tager det pænt” får man bare lov til i stedet at være den, der trøster alle andre og viser forståelse når deres frygt gakker ud, og uanset hvor lidt i krise man ellers selv er, så er det 100% ikke det man har brug for. Jeg havde f.eks. en forælder, der konsekvent skiftede emne hver gang jeg forsøgte at fortælle om hvad der foregik og hvilke undersøgelser jeg skulle igennem, og som på et tidspunkt fik slynget ud, at “ja, du skal ikke regne med, at det er mig, der kommer og passer dig, når du er blevet grøntsag!” og jeg havde en kæreste, som mindre end en måned efter min diagnose, fortalte mig, at han regnede med, at hvis jeg blev helt invalid, så ville han bare få installeret mig på et rart hjem og komme at besøge mig, og så finde en anden at gifte sig med. Hvad du gør, hvad jeg gør er helt ligegyldigt. Folk flest er bare elendige til at forholde sig til de her ting.

    Svar

Skriv et svar til Berit Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.