Mere om det gode

Jeg skal blive bedre til at fortælle om alt det sjove og gode. Jeg skal mest af alt blive bedre til at minde mig selv om, at det er der. Så:

*

I går var jeg til Bryan Ferry-koncert sammen med min mor. Det var en sid-ned-koncert i Musikhuset, og vi sad på femte række og var helt benovede over tæt-på-heden. Min mor har været vild med Bryan Ferry så længe, jeg kan huske. Jeg var ikke så begejstret, da jeg var yngre, hvis jeg skal være helt ærlig. Men noget musik vokser man fra, og noget vokser man til, og det var en fremragende koncert. Bryan Ferry, som er 72 år, lød skidegodt og bevægede sig nøjagtigt som han gjorde, da jeg så ham i Top Of The Pops i firserne. Min mor havde truet med at gå helt op foran og gøre sig til for ham, men hvis hun havde gjort det, havde jeg nok spændt ben, så jeg kunne nå derop før hende.

*

Hvilket havde været meget upassende, da jeg blev gift for et par uger siden. Det var et lillebitte rådhusbryllup med mig og ham og min søn. Jeg bliver nemt overvældet, så det var den eneste måde, og det var helt perfekt. Senere holder vi en lille fest for den nærmeste familie. Jeg er ikke specielt romantisk anlagt, men jeg vil alligevel sige, at jeg har giftet mig med en mand, som får mig til at føle mig som det vigtigste i hele verden, og som bar mig gennem det sidste års depression, selv om jeg ind imellem gjorde alt, hvad jeg kunne for at gøre mig for tung. Jeg føler mig heldig hver dag, og jeg elsker ham højt.

*

Jeg er generelt god til at være glad for små ting. Ting, som andre kan finde på at sige ”der er nok en, der keder sig,” til. Men det er jo lige det. Jeg keder mig aldrig. Jeg kigger ud på fuglene, og jeg kan blive så åndssvagt rørt over alle de fjollede unger, der er i haven lige nu. De øver flyveteknik og plager livet af deres forældre, og jeg er så taknemmelig, fordi jeg kan følge med i det.

*

Jeg bliver i øvrigt også rørt over andre mennesker. I går aftes, da koncerten gik i gang, blev manden ved siden af mig så begejstret, at han fra det ene øjeblik til det andet forandrede sig til percussionist, og hele hans krop var slaginstrumenterne. Jeg kom simpelthen til at smile så meget, at jeg var nødt til at tude lidt for at få mit ansigt ned på et nogenlunde normalt niveau igen. Senere blev publikum opfordret til at rejse sig fra de bløde stole og danse med. Det var min krop ikke indstillet på, så en del af tiden var jeg den eneste i salen, der sad ned. Men det gav mig lejlighed til at studere, hvordan folk bevæger sig i sådan en situation. Mange klappede med, hvilket jeg altid godt kan undvære, men nogle – flere af dem fra min mors generation – hoppede og wuuhuu’ede og sang med, så jeg kom til at tude igen over deres begejstring. Der var også folk på min alder. De fik mig til at tænke på, hvordan ideen om, at man kan headbange til alt, er opstået. Og hvordan nogle mennesker ved første blik bevæger sig enormt meget, men når man kigger ordentligt efter, ryster de sig kun fra armhulerne og opefter. Som om de ikke har hofter. Men de var pissedejlige alligevel, og selv om jeg ikke kunne se en skid, fordi jeg var den eneste der sad ned, kunne jeg se nok til at have en god oplevelse.

*

Og så er jeg i øvrigt begyndt at skrive igen. Sådan for alvor-agtigt. Jeg skriver på en roman, og jeg er fuldstændig hele vejen igennem lykkelig, når jeg skriver på den. Jeg er realistisk, så jeg ved godt, at den måske aldrig bliver færdig, og hvis den bliver færdig, kan jeg blive nødt til at erkende, at den er noget lort. Men det tænker jeg ikke på, mens jeg skriver, og det er en evne, jeg aldrig troede, jeg ville få.

6 tanker om "Mere om det gode"

  1. Tine

    Anne, det er simpelthen så dejligt at høre. Det er skønt at læse, at det går dig godt – og stort tillykke med brylluppet! Det lyder som en helt perfekt dag. Din beskrivelse af glade mennesker til Bryan Ferry-koncerten rører også mig – jeg kan også blive meget rørt af andre folks begejstring.

    Det er fantastiske nyheder, at du skriver igen -både her og på en ny roman.

    Svar
  2. Lise

    Tillykke med brylluppet. Ingen jeg ikke-kender har fortjent det mere end dig! Selvom jeg er dig fuldstændig fremmed glæder jeg mig så meget på dine vegne. Tak for alle dine ord, de er altid tankevækkende.

    Svar
  3. Helle

    Tillykke med brylluppet <3 kærligheden slår alt.
    Det er dejligt at læse og fornemme din glæde – både over brylluppet, men også over at du er begyndt at skrive igen. Hurra for det.

    Jeg har aldrig været fan at Bryan Ferry, men jeg har altid kunnet lide ham.

    Svar
  4. Vibeke

    Anne, jeg vil ELSKE at læse din roman! Jeg VED bare, at den bliver god, så keep writing!!
    Og stort tillykke med brylluppet til dig og Ole:-)
    Knus fra Vibeke

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.