Musik i maven 4

Mette boede oppe i de fine parcelhuse, og Tina boede i de fine rækkehuse på den anden side af vejen. På den måde var de bedre end mig. I Tinas stue stod der et flot klaver, og én gang om ugen kom der en dame og underviste hende. Mettes hus var så stort, at vi næsten aldrig så hendes forældre, fordi de var henne i den anden ende.
Tinas forældre var der altid, og de kunne godt være meget skrappe. Der var mange regler, men jeg gik ud fra, at det var, fordi Tina var adopteret og de elskede hende mere, end vores forældre elskede os. Jeg ved ikke, om der overhovedet var regler hjemme os Mette, og hjemme hos mig handlede reglerne i hvert fald ikke om, at jeg var elsket. De handlede mest om, at jeg skulle rydde op på mit værelse. Man kunne høre min fars stemme over hele Lystruplund, hvis jeg var gået ud, når vi havde aftalt, at jeg skulle rydde op.
Jeg var spændt, da jeg skulle fortælle Mette, at mine forældre skulle skilles. Men hun blev sur på mig, og sagde, at det var løgn. At jeg bare forsøgte at gøre mig interessant. At jeg ville være som hende, fordi hendes forældre også lige var blevet skilt. Jeg blev flov, og det var ikke noget, vi snakkede om igen. Men jeg ville så gerne have fortalt om min fars seje lejlighed inde midt i Århus. Jeg ville gerne have fortalt, at jeg var lettet uden at vide hvorfor.
Da mine forældre blev skilt, blev min lillesøster og jeg boende i huset sammen med vores mor. Da Mettes forældre blev skilt, skulle hun flytte sammen med sin mor og søskende til en lejlighed i en grå betonblok. Jeanne fra klassen boede i de samme blokke. Lede Jeanne, der tvang os til at vise tænder. Hun sagde, hun havde set Mettes mor en tidlig morgen med make-up under øjnene, og det var helt åbenlyst, at hun var luder. Mettes mor var sygeplejerske og arbejdede som nattevagt, men Mette sagde ikke noget. Hun blev bare rød i hovedet. Tina forsøgte at sige noget, men Jeanne, Susanne og medløberne var ligeglade, og jeg klappede bare helt i som sædvanligt. Det var vel også ok, siden Mette selv var helt stille. Vi skulle ikke tale om den slags.
Vi tog hjem til mig og drak kakao med skeer og spyttede det ud af grin, mens vi snakkede med Allan-stemmer. Bagefter lavede vi en synkroniseret dans til Dr Hooks ”Baby Makes Her Blue Jeans Talk”. Det var bedre på den måde.

En tanke om "Musik i maven 4"

  1. Majbritt Birkebo Ravnholt

    Det er så smukt. Og så trist. Men mest bare godt. Jeg elsker den måde, du fortæller på. Tak og kram. :-)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.