Halvvågen

Jeg er vågnet med solen, og jeg får så meget som muligt ud af den. Jeg har dog ondt i maven over bier, der er stået så tidligt op, at de er døende, inden de rigtigt kommer i gang. Jeg har sat sukkervand ud til dem, men de når aldrig hen til det.
Det vælter op med grønne spidser fra alle de løg, jeg fik min mand til at sætte i jorden i efteråret. De får mig til at føle, at der er noget at se frem til. Ligesom knopperne på paradisæbletræet. Noget at se frem til. Det er så vigtigt.
Madpakkerne kommer snart, siger jeg til bierne. Jeg kalder dem ”lille skat”, og jeg lover dem, at jeg vil fylde haven med nektar denne sommer. Jeg har også et ”giftfri have”-klistermærke, der skal sættes ud på postkassen, men det er sikkert spild af tid. Varmemesterens round-up er alligevel lige ude på den anden side af hækken.
”Hvorfor er I så ligeglade med den slags”, spørger min søn. Jeg undskylder og siger, at mange af os ikke er ligeglade, at vi forsøger, men at det er svært at ændre indgroede vaner. Han selv køber næsten kun tøj og ting i genbrugsbutikken, så han ligner en, der er snublet ud af 1990. Han og hans venner forsøger at være bedre end os og forsøger at lukke ørerne, når voksne mennesker gør nar af deres klimademonstrationer. Jeg siger til ham, at min generation og alt derover skal kradse af, inden der for alvor sker forbedringer. Vi vil gerne være bedre, men det er bare meget nemmere, hvis det kun er de andre, der skal ændre vaner, og han fortæller mig med trøstende stemme, at jeg da ikke er så slem. Han har ret. Jeg har købt sugerør af rustfrit stål, og jeg kalder bierne ”lille skat”, når de er ved at dø. Jeg tænker faktisk ret meget over klimaforandringerne.
Jeg kigger på mine engangsskrabere af plastik og kan på få sekunder retfærdiggøre, at jeg bare lige bliver ved med at bruge dem, til jeg finder et alternativ, der fungerer for mig. Jeg tænker på klimaet, så længe det ikke går ud over mine glatte ben. Men jeg er ikke så slem, for jeg har virkelig nedsat mit forbrug af sølvpapir.

Nu er jeg vågen, det lykkedes mig at skrive noget for første gang i mange måneder og efter at have kigget på et blankt dokument i en halv time, det lykkedes mig at stave dokument rigtigt efter kun tre forsøg, og om lidt går jeg ud på terrassen og suger sol til min støvede hjerne.

7 tanker om "Halvvågen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.