Du er til familiekomsammen, og det er det sædvanlige. Akavet stemning og lugten af stegt svin.
”Kaj og Jette skal jo skilles”, fortæller tante, og selskabet svarer med en passende mængde ”nå nå” og ”sikke noget”. 
”De siger, at han ikke kan holde sig fra andre damer”. 
”Hvem siger det”, spørger du. 
”Jette har heller aldrig været god til at lave mad, så man forstår da godt Kaj,” halvråber tante, mens du har helt klar udsigt til frikadellen, der bliver centrifugeret rundt i hendes mund. Du har kvalme og prikker lidt i en agurk på din tallerken. 

”Det er da synd for kaninerne, at du spiser deres mad”, siger onkel og griner højt og uægte.
”Ha ha”.
Du smiler høfligt, som du har gjort de sidste 30 gange, han har sagt nøjagtigt det samme til dig. Men du er allerede modløs, for når først hans fokus er på dig, ved du, hvad der kommer.

”Er du stadig en af de der væmligboere?” Han venter ikke på dit svar. ”De siger, at de syriske flygtninge rejser til Syrien på ferie. For mine skattepenge. Jeg sagde jo, at de bare kom for at nasse.”
Du skriger indeni, men finder alligevel ord til at spørge: ”Hvem siger det? Hvem er de?”
”Bent nede fra kiosken skrev det på fjæsbogen. Han havde hørt det fra internettet.” Onkel bruger en tone, der indikerer, at du er den dummeste i verden.
”Men” råber han, for nu kommer trumfen” det stod faktisk også i avisen forleden dag”. Han snøfter hårdt. Det har altid været hans udråbstegn. Et hårdt snøft efter han har sagt noget genialt.

Du har lyst til at flå hans lille hårde hjerne ud gennem hans opblæste næsebor, men i stedet siger du, at der er lavet en rapport, der viser, at det ikke passer. Flygtninge rejser ikke til Syrien på ferie. Det er modbevist. Du taler hurtigt og din stemme er ikke så rolig, som du håbede på. 
”Det ved de pladderhumanister ikke noget om. De snakker, som de har forstand,” siger han. Du kan mærke, at han ikke gider samtalen længere, men du er ikke færdig.

”Når du siger, at det stod i avisen forleden, mener du så det læserbrev, der var skrevet af en stærkt højreorienteret mand? Du ved godt, at der er forskel på et læserbrev og en artikel ikke? Og du ved godt, at det var helt langt ude, at avisen delte hans påstande på den måde. Der var jo ikke nogen til at kræve belæg for dem.” 

Onkel er ligesom gået ind i sig selv, og du har en mistanke om, at han tror, belæg er noget, man putter på brød. Han drejer ansigtet væk fra dig og siger ud i luften: ”Hun har også altid troet, hun var bedre end os andre.” 

Der bliver stille, og om lidt vil nogen trække dig til side og bede dig om at lade ham være, for han er faktisk en venlig og hjælpsom mand, og han mener det slet ikke på den måde. Du kigger på agurken og overvejer at spise den. Så rømmer din kusine sig og siger ”de siger, at corona ikke er værre end almindelig influenza”.