Kategoriarkiv: Ting jeg skal

Ting jeg skal #3

Jeg skal danse igen, og det skal ikke være på den modne måde med håndkontakt og høflig trækken hinanden frem og tilbage. Nej, jeg skal danse på den der måde, hvor hele verden drejer rundt, mens jeg glemmer at være selvbevidst over, at mine 90’er-armbevægelser ikke matcher benenes 80’er-moves.
Mens mine ben imiterer en tidlig Simon Le Bon, er mit hår vådt af sved helt inde ved rødderne, mit tøj glider upassende rundt og jeg er pisseligeglad. Jeg er lidt for fuld, da jeg bruger mit ulovlige snydetrick, som går ud på at holde mig vågen ved hjælp af spiritus. Prisen er tårnhøj, men jeg lukker øjnene og betaler, for det kan ikke være rigtigt, at jeg altid skal være bedøvet af træthed. Det kan ikke passe, at mine ben føles, som om de er 30 centimeter korte, fordi latterlige sygdomselastikker strammer. Sådan er mine ben ikke. De er lange, og de ser lidt fjollede ud, når de danser, for sådan har det altid været.

Det hele går i opfyldelse, fordi vi holder fest her i vores nye lillebitte hus, inden sommeren slutter. Vi inviterer alt for mange, men vi finder ud af det. Jeg kan ikke holde til det, men vi finder ud af det.
Mens jeg venter, bygger jeg på en festplayliste, og når jeg lytter til den, ved jeg, at det kommer til at ske.

…………………………………………………………………………………………

Festplayliste under opbygning her (bør shuffles):

 

Ting jeg skal #2

Jeg skal cykle igen, men ikke på lægens ”ja, man kan jo få støttehjul til voksne”-måde. Jeg skal træne min balance og turde cykle på Anne-måden igen. Jeg skal genskabe følelsen af turen hjem fra skole, hvor glæden over at være sluppet fri tog fat i mit hår, gav førstehjælp til mit ansigt og slugte ordene, når jeg råbte: ”Se, uden hænder. Se uden fødder”.
Jeg skal cykle langs med Den Permanente og inhalere Århusbugten og skoven. Jeg skal bande over bakkerne uden for byen, men alligevel cykle, som om jeg bliver jagtet af øksemordere og skovmonstre. Jeg skal cykle på grusvej, på ny asfalt og på små bølgende landeveje.
Jeg skal have lov til at være bange, men jeg skal også have lov til at turde skide på min angst for at miste balancen.

Ting jeg skal

Jeg er ramt af attak, og det hører til i kategorien af ting, der meget nemt kan få mig ned med nakken. Derfor har jeg udnyttet noget af tiden til at planlægge alt det, jeg skal, når det hele bliver nemmere (Schyy… holder lige en finger foran dine læber, som skulle til at forme ord som “kronisk” og “dårlig prognose”).
Nogle af de ting skriver jeg løbende her, for når det først er sagt højt, er det nødt til at blive virkeligt:

#1
Jeg skal til London igen, og jeg skal bo i nærheden af Hyde Park, og jeg skal gå, og jeg skal inhalere undergrund, og jeg skal bruge timevis på at vælge den rigtige salat i Marks & Spencer.
Jeg savner den by så meget, men jeg er evighedssygemeldt og må – så vidt jeg ved – ikke rejse. Jeg har i øvrigt heller ikke råd. Hvilket sikkert kommer bag på dem, der tror, man lever et luksusliv på offentlige ydelser.
Men jeg kommer forbi den forhindring på et tidspunkt, for et eller andet sted derude findes der retfærdighed.