Tilbage

Ensomhed er ikke kun noget, der sker, når andre tager afstand fra en. Det er også noget, der sker, når man ikke har overskud. Ikke overskud til at svare, ikke overskud til at holde fast, ikke overskud til de mennesker, jeg holder sammenkomster med i mine tanker. Min hjerne er lille og ordene er blevet alt for svære at finde. Jeg er ydmyget, jeg gemmer mig. Der er ikke andet end tomhed at se her.

Jeg kommer til at tænke på dengang min far ­– dybt skuffet over mine for ham manglende ambitioner  (og for mig manglende tro på, at jeg kunne finde ud af noget), skrev til mig i et brev, at jeg ville ende som en lallende grøntsag. Og her er jeg nu. Vegeteret.

Vegeteret og træt og i en konstant tilstand af sorg over verdens grumhed. Vinteren var lang og mørk, foråret er fyldt med fremtidsangst, hvor fanden er det, jeg skal finde overskud.

Sært nok har grumheden fået mig til at insistere på at lede efter det.  Jeg er trist, ensom, flov over den, jeg er. Men jeg synes også, jeg har ting, jeg skal. Og her på mit eget domæne – væk fra store sociale medier, har jeg ikke en skid, jeg skal leve op til. Så jeg øver mig i at finde ord, og øver mig i at dæmpe selvhadet, når de er svære at finde. Jeg retter de fejl, jeg kan se, og forsøger at finde fred med dem, jeg overser. Hvad kan jeg ellers gøre.

5 tanker om "Tilbage"

  1. Louise Olesen

    Sikke en dejlig overraskelse med nyt blogindlæg, for det er som altid godt at komme ind forbi dig her i cyberspace <3 Hilsen eneboeren

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.