Der er åbenbart grænser for, hvor længe man kan blive ved med at tro på, at det nok skal gå. Kors, hvor har jeg været lykkelig for min evne til at trække mig op fra dybe, mørke huller, inden jeg nåede bunden. Men bunden er tæt på nu. Jeg kan mærke den, når jeg strækker mine tæer.
Jeg har været ked det før. Selvfølgelig har jeg været ked af det. Jeg har sklerose. Det er noget trist lort. Jeg har bare altid været klar over, at det nok skulle gå, det hele. “Ja, bevares, jeg har sørme fået en slem omgang sklerose, men det ordner jeg da lige med noget fosterstilling, efterfulgt af vrede og antihåbløshed”.
Hva’ så nu, hvor jeg ikke kan få det til at virke? Hvor vreden, som fik mig til at flyde, ikke virker mere? Når ked-af-det-heden trækker mig uhyggeligt langt ned? Når jeg græder uden at være klar over det? Græder hele tiden. Når jeg er klar over det, og når jeg ikke er klar over det. Hele tiden.
Jeg siger altid, at man skal huske, at den triste situation, man befinder sig i, ikke er for evigt. Tiden står ikke stille på den måde. Alt rykker sig. Tingene ændrer sig. Selv når vi ikke tror på det.
Jeg vil gerne selv tro på det, jeg kan bare ikke lige nu. I stedet græder jeg. Jeg kan ikke holde ud at være syg. Jeg kan ikke holde ud at mærke sygdommen. Jeg kan ikke holde ud at være så begrænset. Jeg vil ikke være syg. Jeg vil ikke være ked af det.
Jeg skylder svar på en hel masse for tiden. Jeg har så dårlig samvittighed, og jeg er så bange for, at folk bliver sure på mig. Jeg kan ikke holde tanken ud. Men jeg orker ikke at svare på noget lige nu. Undskyld.
I morgen står solen op. Det gør den hver morgen. Og jeg bliver glad igen. Det gør jeg altid. Det kræver bare lidt mere af mig denne gang.
Åh kæreste Anne !!!
Det gør mig så ked af at høre, at du har det dårligt, og føler at du svigter ” folk “. Anne du er en helt speciel quinde, og du svigter ingen, du er syg !! , og det har du jo ikke bedt om !! Du, jeg og alle andre, har ret til at tude, skrige, hyle over vores sygdomme, for indimellem er det virkelig svært at kapere. Du er så spændende et menneske, og vi er så mange, der er vilde med at læse hver sætning du skriver. Vi er også vilde med dig, selvom du ikke skriver, for vi ved godt, det betyder, at du ikke har det godt, og så sender vi dig gode tanker !!
Jeg håber for dig, at du kommer op til overfladen, så du kan nyde dit første forår i jeres lille paradis.
De bedste tanker til dig fra mig……
kram og glædeshep. Kan satme godt forstå det er svært!
Helt enig med Hanne Uldum – især det med at vi sender dig gode tanker, selv når du ikke skriver:-) Gode tanker herfra og tak for endnu et velskrevet indlæg.
Jeg kan godt forstå, du ikke kan holde det ud. Med sådan en lortesygdom er det ok at græde i stedet for at svare.
Du har absolut intet at undskylde over! Du har ikke bedt om at være syg, du har ikke bedt om at have dage, hvor selv de simpleste ting synes totalt overskuelige, om at have smerter, svært ved at bevæge dig eller noget som helst andet! Du er en af de mest bemærkelsesværdige kvinder, jeg “kender” og hvis du bare vidste, hvor meget, din evne til at reflektere over de tunge tanker om sklerose betyder for de af os, der helst bare lader som om den ikke eksisterer (fordi vi er velsignede med et helbred, der endnu tillader os det), så tror jeg, du ville vide, hvor meget, du bidrager med – fra sengen i fosterstilling. Du er på mange måder min indre stemme og det betyder alverden for mig!
Sygdom er bare noget lort, det er da ok at du ikke er på toppen hele tiden.
Håber at det snart vender og foråret og solen, kan hjælpe lidt på energien.
Mange kram og heppende tanker herfra
“Jeg skylder…”, skriver du. Men du skylder altså ikke nogen noget. Du beriger, gør du, hver gang du skriver, og dine læsere er taknemmelige, når du skriver – men det betyder ikke, at du skylder os at skrive. Du skal derimod passe på dig selv, – hvad det så end rummer i din situation. Fosterstilling, tårer, omsorg fra andre, forårssol eller musik. Og værktøjer til at hjælpe dig lidt opad igen.
Hej Anne
Hvor har de ret alle dem der skriver at du *beriger*
Jeg er inde hver dag for at se om du har skrevet lidt eller lagt et billede på instagram.
Du beriger hver eneste dag med dine ord og billeder, også de dage hvor du ikke har kræfter til at svare, så glæder man sig bare til næste dag.
Jeg håber sommeren bliver god ved dig, du får i hvert tilfælde styrkekram og masser af gode ønsker og tanker fra en trofast læser :-)
– Lone
Allerkæreste Anne. Du er helt galt på den. Det er mig, der skylder. Os der skylder. Livet har langet dig en syngende lussing, og alligevel beriger du så mange så tit. Jeg har lige modtaget din fine, fine børnebog. Og jeg hopper rundt om mig selv for at få nogle børn ind i huset, så jeg kan læse den for dem.
Jeg håber, livet snart vil give dig nogle gode måneder
Kram fra mig
Du gør hvertfald min dag bedre med et indlæg. Du skriver fantastisk Anne – også selvom det er om sygdom. Vi føler alle med dig<3
Kære Anne, du var stille så længe at jeg anede at du ikke havde det godt. Jeg tænkte mange gange på at sende dig en sætning om at jeg tænker på dig, men gjorde det ikke. Det var dumt af mig. Det jeg ikke tror er så dumt, er at man nogle gange overgiver sig til at være trist og ked af det. Din grundklang er jo at være optimist og glad og elske livet, men det er klart det er svært med en sådan sygdom som følgesvend. Så når du når bunden og din grundklang, kan det være der er mudret og sigten bliver uklar, men når grunden er fast under fødderne igen, så står du på den du er. Og du skylder ingen noget som helst. Kram
Jeg føler med dig, og kan virkelig godt forstå hele den følelsesmæssige rutsjetur, alle de fysiske problemer, alle de psykiske op og nedture du får af at kæmpe med sådan en møgsygdom.
Og er der en ting der er sikkert, så er det at du ikke skal føle skyld eller ha’ dårlig samvittighed, det kan du ikke bruge til noget som helst, hverken overfor andre eller dig selv. Du skylder ingen noget.
Men en ting er sikkert, uanset hvor sort alt ser ud, så kommer du oven på igen, selvom det måske lige i nuet er svært at få øje på lyset for enden af tunnellen.
Du skal bare huske at nyde de perioder hvor du har det godt, og ikke lade dig styre af din sygdom.
Jeg fik selv Sclerose diagnosen i 1997, men har været syg mange år før, så jeg kender til hvad du gennemgår og jeg forstår dig.
Jeg ønsker dig rigtig god bedring du seje MS Kriger.
Mange varme tanker og kram sendes til dig ….
Jeg læste engang, at det vitterligt er ALT, der rykker sig. Vi kan let iagttage det i form af skyernes flugt over himlen, men også jordplader, bjerge, byer og have rykker sig konstant en lille bitte smule. Måske rykker din tristhed sig i et lidt langsommere tempo end det, du er vandt til. Men selvom du måske ikke kan mærke en ændring sådan på daglig basis, er jeg sikker på, det nok skal ændre sig og blive bedre. Det er lidt en naturlov … måske?
Knus herfra
Ps. Til helvede med den dårlige samvittighed! :-) <3
Det er pissesynd for dig!
Jeg er vild med det du skriver, både de glad og triste indlæg.
Det er altid lettere at være optimistisk på andres vegne end på egne, så måske er det tid til at uddelegere lidt? Finde en som gider håbe videre for dig, mens du står og sopper i tristheden og håbløsheden? Og som ikke med overfladisk trøstetrang klapper dig på skulderen og siger “Det går over” men som kan kigge dig i øjnene og sige: “En dag…” og så ikke behøver sige mere, for du ved, at de håber for dig, så du ikke behøver bære den byrde at skulle være optimistisk, når du ikke kan mere (lige nu).
Jeg kan ikke kigge dig i øjnene, men jeg vil gerne håbe for dig og sige: “En dag, Anne, en dag…”